Barns 1. og 2. sygedag
Retningslinjer for barns 1. og 2. sygedag
Af: Annette Nyborg
På baggrund af en række henvendelser i forbindelse med tvivlsspørgsmål vedrørende frihed ved barns sygdom er dette notat udarbejdet. Forbundets forståelse af bestemmelserne om barnets sygedage følger nedenfor.
Det er væsentligt at holde sig for øje, at der endnu ikke har været ført sager om rækkevidden af bestemmelserne om barns 1. og 2. sygedag indenfor FOA’s overenskomstområde. Udfaldet af sager herom er derfor uvist, og vil bero på konkret vurdering af de enkelte sager.
Det er dog Forbundets håb, at der i fremtiden vil ske en afklaring af anvendelsen af barnets sygedage. Vi er parate til at få prøvet en række spørgsmål i det fagretlige system, hvis Forbundet finder konkrete sager egnet til prøvning.
Der er forskel på at definere hvornår barnets første og anden sygedag falder, og hvornår medarbejderen rent faktisk har ret til frihed med løn på disse dage.
Nedenfor under punkt A, gennemgås først hvilke dage der defineres som barnets første og anden sygedag. Herefter under punkt B, gennemgås hvornår medarbejderen kan få frihed med løn.
» Download vejledningen her