Indmeldelsesfrist/konfliktunderstøttelse

Retningslinjer for indmeldelsesfrist for at opnå ret til konfliktunderstøttelse

Hovedbestyrelsen har vedtaget, at for konfliktramte, der var ansat på overenskomstområdet før 1. januar 2013 skal medlemskab af FOA være trådt i kraft 1. januar 2013, for at medlemmet kan oppebære konfliktunderstøttelse.

Hvis dette krav ikke er opfyldt eksempelvis på grund af sygdom eller julelukning på afdelingskontorer, vil der skulle tages stilling til, om ret til konfliktunderstøttelse alligevel kan erhverves.

I lighed med tidligere kan en skriftlig begæring om indmeldelse med virkning fra 1. januar accepteres og udløse ret til konfliktunderstøttelse, hvis begæringen er FOA i hænde senest 15. januar 2013.

For konfliktramte, der bliver ansat på overenskomstområdet 1. januar 2013 eller senere har hovedbestyrelsen ikke fastsat en frist for indmeldelse. Retten til konfliktunderstøttelse opnås, når indmeldelse sker med virkning fra ansættelsesdagen og begæring herom er FOA i hænde
senest 14 dage efter ansættelsen.

For konfliktramte, der overflyttes fra andre forbund er der erfaringsmæssigt ofte en lang ekspeditionstid. Hvor denne ekspeditionstid i konkrete tilfælde betyder, at ovenstående frister ikke overholdes, kan der tages udgangspunkt i den dato, hvor den ansatte har underskrevet begæring om
overflytning. I de tilfælde hvor denne dato er i overensstemmelse med ovenstående frister, opnås ret til konfliktunderstøttelse.

Udbetaling af konfliktunderstøttelse er under alle omstændigheder betinget af, at forfaldent kontingent er betalt.