Konflikt på skoleområdet
Mulig strejke på skoleområdet
Af: Lene Lindberg
Som mange af jer sikkert har hørt, dels i pressen og måske også på jeres arbejdsplads, er skolelærernes overenskomstforhandlinger brudt sammen lige nu.
Vi ved ikke, om det betyder at de skal i konflikt / strejke.
Dette har ikke betydning for FOAs faggrupper, idet FOAs overenskomster er forhandlet på plads med KL og bliver sat til afstemning hos FOAs medlemmer.
Men nogle af jer arbejder jo også på skoleområdet og det vil jo påvirke jer, hvis ikke skoleområdet får et resultat. Derfor er denne information vigtig, så I ved hvordan I skal forholde jer.
- I skal blive på arbejdspladsen og passe jeres arbejde
- I skal ikke strejke, for hvis I gør det, ja så er det overenskomststridigt og handlingen vil give jer en bod
- Hvis I hører at lærerne evt. bliver lockout, så er det et modtræk til strejke, så er det fordi arbejdsgiveren udelukker de ansatte for at komme og passe deres arbejde. Det sker ikke for FOAs faggrupper, fordi de ikke er i konflikt.
Lige nu har FOAs hovedbestyrelse besluttet, ikke at gå sammen med lærerne i konflikt. Hvis vi træffer en anden beslutning, vil I straks blive informeret.
Vi ved godt, at I måske synes, at vi bør stå sammen og det ville også se godt ud, at alle faggrupper står sammen overfor vores arbejdsgivere, men skolelærerne og pædagogerne strejkede jo heller ikke i 2008, hvor FOA var i konflikt fordi de fik et resultat de var tilfredse med.
Hvis I har spørgsmål eller har brug for yderligere information, kan I enten henvende jer til jeres fællestillidsrepræsentant eller til FOA Nordsjælland.
Lene Lindberg
Afdelingsformand
FOA Nordsjælland