Ny sektorformand i pædagogisk sektor

FOA Nordsjælland har fået ny sektorformand i pædagogisk sektor.

Kære medlemmer

Da Anne Marie (Rie) Hestehave er blevet valgt som næstformand i FOA Nordsjælland, har der været indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i pædagogisk sektor hvor Rie var sektorformand. Der skulle vælges en ny sektorformand. Fristen for at opstille som sektorformand var den 25. marts 2021. Der var ved fristens udløb kun indkommet 1 kandidat hertil – Annegrethe Soelberg Thomsen. Da der kun indkom 1 kandidat er Annegrethe valgt som ny formand for pædagogisk sektor. 

Annegrethe kommer fra en stilling på dagtilbudsområdet i Allerød kommune, hvor hun nu søger orlov fra så hun kan tiltræde sin nye tillidspost i FOA Nordsjælland.   

Vi forventer, at Annegrethe påbegynder ca. 1. maj 2021, og vi glæder os til at byde hende velkommen i afdelingen. 

I førstkommende nyhedsbrev vil Annegrethe præsentere sig selv. 

Afdelingen takker Rie for indsatsen som formand for pædagogisk sektor – en post Rie har varetaget i 19 år. Vi glæder os over, at Rie forbliver i afdelingen som dennes nye næstformand.  

 

Mange hilsner

Lene Lindberg
Afdelingsformand

Senest redigeret den 09.04.2021