Sprogudviklende metoder
Hvordan støtter du dine flersprogede elever bedst muligt i udviklingen af fagsproget?
Det sætter SOSU H fokus på i en række temadage – særligt for dig der har med elever at gøre. Behovet for sprogstøtte til elever på social- og sundhedsuddannelserne er steget de senere år, og den udvikling forventes at fortsætte.
På temadagen får du indblik i, hvordan du gennem sprogudviklende metoder kan styrke eleverne fagsprog og læring. Der er fokus på, hvordan elever udvikler sig fagligt, og bliver bedre til at indgå i faglige dialoger. Det handler bl.a. om at tilrettelægge læring, hvor elevernes flersproglige ressourcer kommer mere i spil.
De sprogudviklende metoder kan bruges til alle typer elever, som har brug for støtte til at tilegne sig fagsprog, og kan anvendes både i skolen og i praksis.
Læs mere her.