Ny jobcafé på vej

I samarbejde med FOAs a-kasse arbejder vi med at kunne tilbyde en månedlig jobcafé – skiftevis som fysiske eller online møder.

Tanken er at du som ledig skal kunne komme i afdelingen og få inspiration til den situation du er i – uanset om du har brug for at få kigget din ansøgning og cv igennem, vil inspireres til et brancheskift eller til nye arbejdsområder/arbejdspladser, som du kan søge arbejde på.

Vi har en masse viden om både de nordsjællandske kommuner og regionen, vi kender din faglighed og hvilke udfordringer der kan være ved at være ledig. Derfor vil vi rigtig gerne hjælpe dig videre i dit arbejdsliv og sørge for at du som ledig får al den viden og inspiration, som du kunne tænke dig. Derudover håber vi også at det kan være gavnligt at mødes med andre ledige, som arbejder inden for samme områder, så vi på den måde kan drage nytte af hinandens viden og erfaringer.

Er du selv eller en kollega ledig og vil høre mere om de kommende jobcaféer, så kontakt meget gerne afdelingsnæstformand Rie Hestehave på amhe033@foa.dk