Husk at rose din kollega

En af FOAs tre værdier er ’Hjælpsom’, de to øvrige værdier er ’Handlekraftig’ og ’Inspirerende’.

En af FOAs tre værdier er ’Hjælpsom’, de to øvrige værdier er ’Handlekraftig’ og ’Inspirerende’.

 

Dette værdisæt er fundamentet i det faglige fællesskab FOA repræsenterer. 

 

FOAs  fem gode råd til at blive en god kollega: 5 gode råd til at blive en god kollega

 

Men hvordan skal værdierne overføres og udleves i en travl hverdag? En hverdag der for mange af FOAs medlemmer indebærer et ikke ubetydeligt pres fra brugere, borgere, ledere og beslutningstagere.

Der er mange opgaver der skal løses i løbet af en arbejdsdag, og vi ved at I løber hurtigt. Langt de fleste af jer har et arbejde, hvor omsorg ligger som en hel naturlig del af arbejdsopgaverne.

Langt de fleste af jer har faktisk omsorg og hjælpsomhed som en del af jeres DNA – ellers havde I for længst valgt et andet fag.

Samtidig har I mange omkring jer, som har en mening om det arbejde, der skal udføres og som ikke holder sig tilbage med at udfordre jeres faglighed.

Det er netop i det krydspres, at man glemmer kontakten til sine nærmeste kolleger. Men husk på, at hjælpsomhed og anerkendelse også kan rettes mod jeres kolleger, som sammen med jer knokler for de fælles mål.

Derfor er ros mellem kolleger vigtig:

  1. Anerkendelse føles godt, og ifølge den amerikanske forsker Barbara Fredrickson har positive følelser en effekt, som hun kalder “broaden and build”, altså at vi kan tænke bredere og opbygge ny læring. Det er derfor, at ros gør os mere kreative i vores tilgang.

  2. Ros viser os, at vi gør en forskel. Det viser, at vores arbejde er vigtigt, og at vi gør en forskel. Det viser os, at vi skaber resultater, og at vores arbejde er meningsfuldt. Det fortæller os også, hvad vi gør rigtigt, så vi kan gøre det endnu bedre fremover.

  3. Ros skaber relationer. Når nogen roser os, betyder det, at de har set det bedste i os, og at de holder nok af os, til at de også siger det til os.

 

Kilde: (http://arbejdsglaedenu.dk/2016/01/ny-forskning-ros-er-fantastisk/)