Ny sektorformand social- og sundhedssektoren
Mette Linsaa fratrådte i foråret sin stilling som sektorformand for social- og sundhedssektoren for at gå på pension.
Vi i FOA Nordsjælland ønsker Mette al held og lykke med hendes otium og siger samtid tak for hendes ihærdige indsats til gavn for sektorens medlemmer.
Til august siger vi velkommen til sektorens nyvalgte sektorformand Rie Andersen, som kommer fra hvervet som FTR i Helsingør kommune. Rie har siddet i sektorbestyrelsen de seneste år og har derfra et godt forhåndskendskab til de mange nye faggrupper og arbejdsområder, som hun nu skal repræsentere.
Vi glæder os til at tage imod Rie og til at hjælpe hende godt i gang med alt det nye der venter. Rie vil helt sikkert præsentere sig selv og hendes ønsker for sektoren på kommende arrangementer – fx årsmødet den 9-11. oktober.