Udtalelse fra FOA Nordsjællands tillidsvalgte

Fra FOA Nordsjællands årsmøde for tillidsvalgte, kommer her en udtalelse i forhold til de forhold, personalet fra DSB kæmper for.

I de forgangne uger har vi alle oplevet, at S-togene i perioder holder stille. Der har været holdt kortvarige strejker blandt DSB’s personale. DSB’s indmeldelse i Dansk Industri betyder, at virksomheden træder ud af det statslige overenskomst- og aftalesystem. Det betyder, at de overenskomster og aftaler, herunder lokalaftaler og kutymer, der gælder for de overenskomstansatte og de ca. 3.000 tjenestemænd, ophører. De ansatte skal derfor over på private overenskomster. Fagforeningen Dansk Jernbaneforbund har igennem de seneste uger forsøgt at få forhandlet en ny arbejdstidsaftale til de ansatte i DSB.

FOA Nordsjællands tillidsvalgte er den 28. november 2018 samlet til årsmøde. I den forbindelse sender forsamlingen deres støtte til medarbejderne i DSB og til kollegaerne i Dansk Jernbaneforbund, som i disse dage kæmper for at få forhandlet en ny arbejdstidsaftale på plads.

Med venlig hilsen

p.v.a FOA Nordsjælland

Lene Lindberg

Afdelingsformand

Senest redigeret den 29.11.2018 af Joacim Ipsen