Stilling som faglig løn medarbejder

FOA Nordsjælland søger en engageret faglig løn medarbejder, der brænder for at arbejde med at sikre gode løn- og arbejdsvilkår for FOAs medlemmer

FOA Nordsjælland er en af de 32 lokale fagforeninger under FOA, Danmarks tredje største fagforbund med ca. 167.000 medlemmer. Vores medlemmer arbejder inden for en bred vifte af områder som dagtilbud/skole/SFO, sundhedspleje, plejehjem, ambulancekørsel, rengøring og meget mere. Vi arbejder for at sikre gode arbejdsvilkår for vores medlemmer, der yder en uvurderlig indsats for samfundet.

Som løn-medarbejder  i FOA Nordsjælland vil du blive en del af en engageret fagforening, hvor vi arbejder målrettet på, at sikre vores medlemmers løn- og ansættelsesvilkår.

Om jobbet
Vi søger en kollega, der kan yde rådgivning og vejledning til vores medlemmer og tillidsvalgte. Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Rådgivning om fortolkning af overenskomster, særligt inden for det offentlige område.
  • Forhandlinger med arbejdsgivere om løn- og ansættelsesforhold.
  • Håndtering af sager i tilfælde af uoverensstemmelser mellem medlemmer og arbejdsgivere.
  • Undervisning og oplæring af tillidsvalgte og lokale sagsbehandlere inden for løn- og overenskomstområdet.
  • Deltagelse i projekter vedrørende udviklingen af arbejdsmarkedet for FOAs faggrupper.

 

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund, f.eks. fra en faglig organisation, stat, kommune eller region. Erfaring fra disse områder vil klart være en fordel. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med løn og overenskomster og har interesse for at støtte vores medlemmer og tillidsvalgte.

Vi forventer, at du:

  • Har gode samarbejdsevner og trives med at vidensdele og sparre med kolleger.
  • Er struktureret og i stand til at bevare overblikket i en travl hverdag og håndtere komplekse sager effektivt.
  • Har interesse i at udvikle arbejdsprocesser og finde smartere måder at løse opgaver på.

Om os
FOA Nordsjælland rummer et arbejdsfællesskab bestående af 14 medarbejdere og 5 politikere. Vi arbejder i arbejdsfællesskaber inden for de fagområder, som hører under FOA Nordsjælland. Vi betjener medlemmer i 7 nordsjællandske kommuner og Regionhovedstaden.

Vi er en afdeling, hvor vidensdeling, læring, anerkendelse og ikke mindst humor bidrager til arbejdsglæde og produktivitet. Der er højt til loftet og vi har respekt for hinandens forskelligheder, og så har vi høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i den daglige arbejdstilrettelæggelse.

Vi tilbyder

  • Et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø med fokus på både faglig og personlig udvikling.
  • Mulighed for flekstid og hjemmearbejde, samt en fleksibel arbejdsplads, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver.
  • Varierende og spændende opgaver, hvor du bliver en central del af teamet, og dine kompetencer vil blive bragt i spil.
  • Mulighed for at blive en del af en stærk fagforening med dedikerede kolleger.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er fuldtid. Løn efter personlige kvalifikationer.Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forhandlingschef Anders Damm-Frydenberg (Mobil 2086 9372).

Ansøgning
Send din ansøgning på mail til hepe@foa.dk senest den 4. november 2024. Ansættelsessamtaler gennemføres den 8. november og 11. november 2024.