Dating Intelligence - afslør din dates sande intentioner

Foredrag: Dating Intelligence

Kærligheden kalder - hvad svarer du?

Info om arrangementet

Kursusnummer: 9998-24-2530
Tid: til
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Pris: Medlemmer kr. 50,- / ledsagere kr. 125,-

Dankort   Electron   JBC   Maestro   Mastercard   Visa
Ledige pladser 14
Tilmeldingsfrist: 08. september 2024 23:59
Tilmelding for enkeltpersoner: Medlem

 

Har du nogensinde skrevet med en på Tinder eller siddet på en date med en person, hvor kemien var der, men der var bare et eller andet, der ikke virkede helt rigtigt - og du kan ikke helt sætte en finger på hvad?

Det kan også være, du har været på (hvad du synes var) en rigtig god date med god kemi, gode samtaler og grin - men pludselig stopper personen med at skrive tilbage eller siger, at kemien alligevel ikke var der.

 

Langt de fleste mennesker overser eller undervurderer vigtige detaljer, der afslører skjult information, de sande følelser eller intentioner.

Nu har du muligheden for at lære, hvordan du afslører en date, der forsøger at skjule noget for dig - eller måske har dårlige hensigter.

Foredraget vil handle om, hvordan du analyserer folks ord, hvordan du udtrækker vigtig information samt viden om kropssprog.

 

Jasper Frost er en internationalt anerkendt underviser og foredragsholder med en omfattende baggrund indenfor områder som Human Intelligence (HUMINT), Tactical Behavioral Analysis og Situational Awareness,

Jasper er uddannet af dem, der har trænet personer i USA's efterretningstjenester. Han er bl.a. uddannet i spionfærdigheder såsom at tilegne sig sensitiv information uden at stille spørgsmål, aflæse omgivelser og menneskers adfærd, samt forudse intentioner. Han underviser til dagligt virksomheder og organisationer i, hvordan de kan beskytte sig imod fysisk spionage.

Jasper er de sidste år, talrige gange blevet opfordret til at afholde et foredrag om netop dating, og nu kommer det endelig!

 

Fordi flere og flere er blevet såret og får udnyttet deres følelser, vil han nu for første gang fortælle om, hvordan du kan bruge disse efterretningsfærdigheder til at afsløre din dates sande intentioner, såsom:

.. dater han/hun andre end dig?

..skriver han/hun med andre, men siger det modsatte?

.. er han/hun virkelig klar på et forhold?

.. hvad er hans/hendes sande hensigter?

 

Og hvad er der galt med sætninger som:

.."jeg er faktisk bare en helt almindelig fyr/kvinde."

.."jeg er ikke ude på at spilde andres tid."

.."jeg plejer ikke at være typen, der leger med folks følelser."

.."jeg kunne aldrig finde på ikke at afslutte tingene på en ordentlig måde."

 

Alt dette og meget mere får du at vide til dette foredrag.

MEN pas på! Dit datingliv bliver aldrig mere det samme efterfølgende.

 

 

Foredraget er arrangeret i samarbejde med AOF.