Sorgfestival 2024

Info om arrangementet

Tid: til
Sted: Kunstbygningen Filosoffen + Frølageret
Pris: Forskellige priser til forskellige arrangementer. Der kan også købes partoutbillet.

Sorgfestivalen åbner

I arbejdet med mennesker og sygdom er det uundgåeligt at komme ind på sorg. Det ved sygeplejerske og medlem af “Det etiske råd” Lise Müller, og derfor har hun sagt ja til at åbne Sorgfestivalen i Odense i “Kunstbygningen Filosoffen” tirsdag den 22. oktober kl. 17.00. Her vil hun sige et par ord om at ingen skal være alene med sin sorg. Det er gratis og alle er velkomne. Læs mere her.

 

Sorgfestivalen er fra 22. oktober til 3. november 2024, hvor der i løbet af de to uger sker forskellige events. Her er nogle eksempler.

Musik som medicin
Kom til et oplæg om musik som medicin, hvor forskning har vist at musik kan bidrage til at nedbringe stress, angst samt brugen af morfin for patienter. Musicure læs mere her.

Menneskets sorg
Kom til en koncert med “Rørt” som med smuk musik og fortællinger tager dig igennem hvordan mennesket føler sorg. Læs mere her.

Mor du må ikke dø
Kom til en forestilling af Emilie Topp Meyer, der oplevede ventesorg fra hun var 7 år til 17år, hvor hendes mor døde af sin kræft. Hør om hendes oplevelser og hvordan hun senere var med til at oprette sorgcaféer for unge i Odense, i det der i dag hedder “Det nationale sorgcenter”. Læs mere om “Mor du må ikke dø” her.

Buster
Kom til en artisttalk om hvordan Rasmus Julius tegnede sig gennem sorgen, og hvad den hjælp han fik fra sundhedspersonale og en præst betød for ham, da hans 5 dage gamle søn, Buster, døde i et forsøg på genoplivning på hospitalet. Læs mere her.

Og der er meget mere kunst udarbejdet i stor respekt og ærbødighed for at give sorgen sprog. Du kan læse hele programmet her.



Hvis du eller din arbejdsplads ønsker at høre mere om Sorgfestivalen, er du velkommen til at kontakte undertegnede.



De bedste hilsner

Mette Richter
Grundlægger af Sorgfestivalen i Odense.
E-mail: jannemetterichter@pratheo.dk
Telefon: 25171970