Foto: Jørgen True

Kongres

Den 16. til 18. november har FOA kongres og dagen før har de fire sektorer årsmøder – denne gang foregår det i smilets by Århus.

 

På kongressen skal der blandt andet lyttes - og tages stilling - til beretningen samt til ændringsforslag til lovene - og så er der selvfølgelig valgene.

 

Derudover skal kongressen arbejde med emnet faglig servicestrategi samt FOAs målprogram, hvor der i arbejdet er indkredset tre hovedtemaer lige p.t.:

  • Anstændig velfærd - temadebat om FOAs målsætninger og krav for anstændig psykiatri

  • Ulighed i lønnen – temadebat om FOAs tiltag for mere lighed i lønnen

  • Arbejdspladsen – stigende arbejdspres – hvor bevæger arbejdsmarkedet sig hen og hvilke krav stiller det til vores faggrupper

Til ovennævnte emner har der kørt en SMS- og Facebook-debat blandt medlemmerne, hvor ca. 2500 har deltaget og derudover har både bestyrelserne og de kongresdelegerede fra afdelingen arbejdet med temaerne.

 

Ét af vores medlemmer blev udtrukket som ugens vinder i forhold til debatten om målprogrammet – læs mere her.

 

I forhold til forslag til ændringer af Forbundets love er der sendt et forslag fra FOA Odense om en reducering af antal delegerede fra 500 pladser til 400 pladser til afdelingerne. Motiveringen er en tilpasning i forhold til færre medlemmer og færre afdelinger.