1. maj 2021

Fejring af 1. maj 2021 bliver igen en digital affære – desværre….

Vi havde jo håbet, at vi med forårets komme igen ville kunne fylde vores festsal med glade medlemmer.

Men pandemien har endnu ikke sluppet sit tag i befolkningen, og udrulningen af vaccinationsprogrammet er endnu ikke fuldt indfaset.

Så vi må med stor beklagelse melde hus forbi - igen….

Der bliver heller ikke festligheder i Kongens Have sammen med de andre fagforbund, da bestyrelsen i FH Fyn har besluttet ikke at afholde en fysisk 1. maj i år – men en spændende og anderledes 1. maj hele ugen virtuelt.

Der vil især være fokus på fagbevægelsens rolle i klimakampen, da det er fagbevægelsens lønmodtagerorganisationer, der står sammen skulder ved skulder, i spidsen for en retfærdig og socialt balanceret grøn omstilling.

FH Fyn afholder 28. april et virtuelt Zoom fyraftensmøde, hvor vi markerer Den Internationale Arbejdsmiljødag.

Den 1. maj vil der blive oprettet en begivenhed på FH Fyns facebookside https://www.facebook.com/FHSektionFyn/

Her vil der være et virtuelt program, hvor du også vil kunne finde en hilsen fra FOA Odense i forbindelse med Fagbevægelsens Hovedorganisations digitale fejring af 1. maj 2021.

 

Gå ikke glip af….

Vi har i FOA Odense længe annonceret et hyggeligt arrangement, når vi igen kan mødes ude i den fysiske verden.

Nu kommer vi med endnu et forsigtigt bud på en dato, så sæt X i kalenderen torsdag den 16. september 2021. Her håber vi at kunne holde et brag af en festlig eftermiddag/aften – vi har meget at indhente….

 

De bedste forårshilsner

Afdelingsformand

Nina Skov-Lauridsen