• Læs op
• Udskriv

Af Mette Mathilde Skeel-Gjørling

Morgenfrosten bider let, og solen skinner fra en skyfri aprilhimmel, da 38-årige social- og sundhedsassistent Karina Nikodemussen møder mig på Athenevænget i Dalum. Covid-19 vaccinationscenter står der med store bogstaver på banneret bag hende, og Karina svarer smilende på spørgsmål fra ældre fremmødte, der alle venter på et stik. Eller et skridt på vejen mod et mere normalt liv, som Karina udtrykker det. Og det kan hun hjælpe med. En af hverdagens helte er store ord for Karina, så hun siger blot, at hun er med til at gøre en forskel for at bekæmpe pandemien.

- Jeg er spændt, fordi corona stadig er over os, men jeg er også spændt på, om vaccinerne kommer til at dække nok, så vi får helt styr på pandemien i løbet af året. Faktisk glæder jeg mig til at se resultatet af det historiske eksperiment, jeg er en del af lige nu, siger hun og viser vejen gennem et mekka af håndspritautomater, folk i hvide kitler og ældre borgere gemt bag visir og mundbind. En verden, hvor der er brug for styr på tingene og flow i de 48 opsatte stande, hvor der i gennemsnit bliver vaccineret en ny borger per stand hvert syvende minut.

Fra gadeplan til vaccinationsland
Det er kun fem dage siden, at Karina mødte ind til sin første dag som fuldtidsvaccinatør og en helt ny hverdag. Indtil nytår 2020 arbejdede hun med hjemløse og misbrugere gennem tre år. En spændende, men også krævende og nu udløbet projektstilling, der har ført Karina videre til vaccinationsland. Faktisk søgte hun stillingen som covid-19-vaccinatør 10 dage inde i januar, kom til samtale dagen efter og blev ansat på stedet.

- Jeg har oplevet, hvor meget forskel jeg kunne gøre i mit sidste job, og jeg følte, at jeg i det nye job igen kunne gøre en forskel. Jeg kan godt lide udfordringer og kommer hurtigt til at kede mig, hvis jeg skal lave det samme hele tiden. Så jobbet som vaccinatør var en god mulighed for at lave et lille stykke arbejde i en begrænset periode, som betyder ret meget, forklarer Karina og uddyber:

- Selvom jeg blev ansat i januar, startede jeg først i april, fordi det hele skulle startes op, og der skulle laves kontrakter til flere hundrede mennesker. Vi er alt fra læger til sygeplejersker og bioanalytikere – men altså også social- og sundhedsassistenter. Og nu er jeg endelig i gang efter oplæring af en læge fra Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH og to introdage herude, hvor jeg skulle kigge over skulderen på en sygeplejerske, som allerede var i gang med nålene.

Sommerfugle og skeptikere
På første introdag får Karina selv tilbudt det første stik med Moderna-vaccinen, som hun glædeligt tager imod. Og en lørdag midt i april er hun klar til den første ottetimersvagt på Athenevænget. Sommerfuglene buldrer rundt i maven. Hun glæder sig til at komme i gang, men er også spændt. Spændt på borgernes forståelige reaktion efter de mange historier i medier og på sociale medier om den diskvalificerede AstraZeneca-vaccine, men også på grund af historier om forkert vaccineteknik. En ellers simpel teknik, hvor vaccinationer gives ind i en muskel i overarmen.

- Min første dag gik rigtig fint, og der er to forskellige situationer, jeg specielt husker fra den dag. Jeg oplevede en mand, der var meget nervøs. Lidt skeptisk måske, og han sagde til mig, at jeg skulle huske at stikke rigtigt. Det er så der, jeg har fundet min måde at gøre det på. Jeg sagde til ham, at han gerne må kigge med, hvis han var usikker på, om jeg gjorde det rigtigt. Så forklarede jeg, hvad jeg skulle til at gøre, og han bare måtte spørge løs. Og han gik tilfreds derfra, fortæller Karina og et smil bryder frem ved tanken om den anden situation.

- Der var en kvinde, der sagde til mig: Jeg kunne slet ikke mærke noget – hold kæft, du er god, det skal du have ros for. Jeg sagde så til hende, at jeg gerne ville være ærlig, og at det faktisk var min første dag på jobbet, griner Karina højt og tilføjer, at langt de fleste er meget positive over for hende. Men også taknemmelige. De har ventet længe, og nu sker det endelig.

For Karina Nikodemussen er det vildt at tænke på, at hun er med til at gøre en forskel med noget,
som vil være en del af historiebøgerne om 30 år.

En del af historiebøgerne
Desinfektionsservietter, vat og en kanyle med 0,3 ml Pfizer-vaccine ligger klar på stålrullebordet i Karinas stand. På under 20 minutter har tre ældre allerede siddet i stolen og fået et stik af hende og en snak med hende. Om selve vaccinen, om de ældres børn og børnebørn, om vejret. Smalltalk, der er med til at løsne lidt op i skuldrene på de lettere spændte mennesker gemt bag mundbind og visir. Og Karina elsker jobbet. Selvom der kun er gået fem dage, har det allerede været en oplevelse. Noget, hun aldrig vil glemme.

- Jeg er stadig lidt spændt, men også stolt af min faglighed, og jeg får en masse erfaring med videre. Og jeg må sige, at jeg har stor respekt for alle, der har arbejdet med corona gennem hele perioden. Både regering og sygehusvæsen og dem, der forsker i det. Det må altså ikke være nemt, og jeg oplever, at mange folk brokker sig. Men vi har det jo godt her i Danmark – vi kan arbejde hjemmefra, og hvis vi mister et job, kan vi få dagpenge eller kontanthjælp. Vi har gode vilkår, og nu skal vi bare have bugt med den pandemi, siger Karina og fortsætter:

- Det er vildt at tænke på, at jeg er med til at gøre en forskel med noget, som helt sikkert er en del af historiebøgerne om 30 år. Når jeg bliver gammel, kan jeg måske fortælle det til mine børnebørn, smiler Karina, som fortsætter sin mission på Athenevænget indtil slutningen af juni, hvor hun så skal videre og gøre en forskel et andet sted. Denne gang bliver det på Retspsykiatrisk Afdeling i Aarhus, hvor hun skal arbejde med mennesker med psykiske lidelser, der er sigtet eller dømt for noget strafbart. Men først skal hun hjælpe med at redde verden. En af hverdagens helte.