Nyt fra Afdelingsgeneralforsamlingen

Afdelingen afholdt virtuel generalforsamling onsdag den 14. april 2021

Efter at pandemien tog fart i 2020, valgte afdelingsbestyrelsen at gøre 2020 til et nul-år og udskød alle generalforsamlinger med et år.

Derfor var det dejligt, det var muligt at gennemføre afdelingsgeneralforsamlingen i år – også selv Covid-19 stadig spøger - og det blev i det virtuelle rum.

Der var 148 tilmeldte og 20 gæster til generalforsamlingen, og der var 21, der på forhånd havde været inde og afgive deres brevstemme.

 

Anbefalingen til beretningen var, at den gerne skulle holdes på under ½ time.

Det betød, at vi kom hurtigt rundt om følgende emner:

  • OK-21 – de overordnede resultater, og opfordring til at give sin mening til kende ved urafstemningen
  • Covid-19 – tak til alle medlemmer, der har udvist fleksibilitet og stået i frontlinjen
  • FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation og sammenlægning af organisationer på Fyn
  • Klimaforandringer – hvad gør FOA Odense? Varmesænkning, energioptimering, affaldssortering, var eksempler på nogle af de tiltag der gøres i hverdagen
  • I overenskomstsekretariatet oplever vi mange henvendelser om løntjek, sygdom/stress/afsked – og så var der også Munkemose-konkursen, der har trukket mange ressourcer i de forløbne år
  • På arbejdsmiljø- og arbejdsskadesområdet var Covid-19 ligeledes et tema samt lovændring i forhold til anerkendelse af arbejdsskader
  • Det sociale område har også været præget af Covid-19, pensionssager og seniorpension
  • Uddannelse af tillidsvalgte er gået fra fysisk til virtuel undervisning samt virtuel konference i år på samme datoer med samme oplægsholdere
  • Aktivitetsudvalget startede 2020 op med fuld kalender, stop – start – stop grundet Covid-19
  • Debat om strukturen i Forbund og afdelinger
  • Odense Letbane – historien der synes uden ende – nu afventer vi behandling af sagen i Landsretten

Beretningen blev godkendt med stort flertal.

Næste punkt på dagsordenen var ”Regnskab”, hvor der skulle gøres rede for 2 år.

Samlet kan man sige at også her har Corona spillet ind og produceret et overskud, fordi aktiviteter ikke har kunne afvikles, dertil kommer en værdistigning på investeringer og et højere afkast af disse.

Afdelingsbestyrelsen foreslog en disponering af overskuddet til en begyndende start på fornyelse af vinduer ud mod Vesterbro. Vores ejendomsservicetekniker har undersøgt flere muligheder og konklusionen er, at det ikke svare sig at renovere vinduerne, der er ca. 35 år gamle.

Regnskabet og overskudsdisponering blev vedtaget med stort flertal.

Der var ingen ”Indkomne forslag”.

Så vi var hurtigt videre til ”Fastsættelse af FOA Odenses kontingent”, hvor bestyrelsen anbefalede at fastholde det nuværende kontingent til FOA Odense afdeling på 157,50 kr. Dette forslag blev også vedtaget med meget stort flertal.

Under punkt 9a blev næstformand Hanne Skyum Pedersen genvalgt uden modkandidater.

Under punkt 9b var der 6 kandidater til 5 pladser, og resultatet af afstemningen blev, at følgende fik en plads i bestyrelsen:

Helle Heilmann, TR på Psykiatrisk afdeling, Region Syd

Jeannette Nielsen, FTR i hjemmeplejen Service Nord, Odense (for et år)

Lone Smidt, FTR for ældreplejen i Nyborg

Kenneth Marten, FTR for Social- og sundhedspersonale på OUH

Fritz Kjær, TR i Ambulance Syd

Under punkt 9c blev Helle Nørlem valgt til bilagskontrollant uden modkandidater.

Under punkt 9d blev Boris Kebori genvalgt som bilagskontollantsuppleant uden modkandidater.

Under punkt 9d.1 var der en ledig plads som bilagskontrollantsuppleant for 1 år. Her blev deltagerne i generalforsamlingen opfordret til at melde sig gennem chatten. Lone Hansen stillede sig til rådighed og blev valgt uden modkandidater.

Under punkt 9e blev Bo Bergstrøm genvalgt som fanebærer uden modkandidater.

Stort tillykke til alle de valgte, vi glæder os til samarbejdet 😊

Under punkt 10 var der genvalg til Revisionsinstituttet som FOA Odenses statsautoriserede/registrerede revisor.

Så var vi fremme ved afslutningen, hvor det kunne annonceres, at vi arbejder på at lave et hyggeligt arrangement for vores medlemmer til efteråret, hvor vi forhåbentlig igen kan mødes i Marienlystcentret.

 

På bestyrelsens vegne

Nina Skov-Lauridsen

Afdelingsformand