• Læs op
• Udskriv

Talnørd, retfærdighedssøgende og Sherlock Holmes-agtig. Sådan beskriver formand Nina Skov-Lauridsen sig selv, men hvad dækker det over? Få svar på det og meget mere i 10 spørgsmål til formanden.

Du er uddannet cand.negot., men tog et kvantespring og blev serviceassistent. Hvorfor tog du det spring, og hvordan endte du hos FOA Odense?
Der var svært at få job i 1990'erne, da jeg havde taget min cand.negot. på universitet, så jeg fortsatte som husassistent, som havde været mit studiejob. Senere blev jeg spurgt, om jeg ville uddannes til serviceassistent, og det sagde jeg ja tak til. Jeg blev ret hurtigt arbejdsmiljørepræsentant på OUH, og i 2003 kom der nogle kollegaer og meddelte, at sektorformanden skulle på pension, og de spurgte, om det kunne være noget for mig. Det lød udfordrende og spændende i min optik, så jeg lavede nogle forundersøgelser og snakkede med den afgående formand for at høre, hvordan arbejdsbyrden var. Jeg kom frem til, at det godt kunne forenes med halvstore børn og blev valgt som sektorformand for Køkken & Rengøringssektoren (senere Kost & Service) i 2004.

Hvordan var det så at komme til en helt ny verden?
Da jeg startede, fik jeg faktisk et enormt chok. Det var stort at blive valgt den ene dag og møde op herinde den næste dag. Som almindeligt medlem af FOA Odense havde jeg ikke kendskab til computersystemet, medlemskartoteker og hvilke forskelligartede opgaver, jeg reelt gik ind til. Og den daværende afdelingsformand sagde også til mig: ”At blive valgt til en fagforening er som at komme på uddannelse igen. Det er et håndværk, som tager cirka fire år at lære”. Det tog vist cirka tre års tid for mig ifølge samme formand, men jeg har hele tiden skulle lære nyt i forbindelse med de forskellige poster. Først som sektorformand, dernæst som afdelingsnæstformand fra 2008-2014 og senest som formand siden 2014. Og jeg oplever stadig, at der løbende er nye ting, man som valgt skal sætte sig ind i.

Hvad laver du som formand?
Jeg faciliterer FOA Odense-huset og er overordnet politisk og administrativ ansvarlig. Det betyder, at jeg står for alt fra overordnet tværgående politik, økonomi til personaleledelse. Når man stiller op til en politisk post, så tænker man måske ikke på alle de forskellige opgaver, man får på sit skrivebord. For eksempel havde jeg aldrig nogensinde tænkt, at jeg skulle sætte mig ned og læse ekspropriationsloven, fordi Odense Kommune beslutter at lave en letbane og dermed ekspropriere 1.020 kvadratmeter og 28 parkeringspladser fra FOA- huset. Så det er stadig en læreproces. Der er selvfølgelig opgaver, der bliver rygradsopgaver som i alle job, men der er også hele tiden nye opgaver. Ikke to dage er ens.

Hvad er det bedste ved dit job som formand?
Det bedste ved jobbet er at gøre en forskel, og at medlemmerne føler, du gør en forskel. Og så er jeg nok lidt Sherlock Holmes-agtig. Jeg vil dykke ned i, hvad der er ret og vrang, og det betyder meget for mig at søge retfærdighed på medlemmernes vegne. Det kan være vilkår, der ikke bliver overholdt, for eksempel afsked og fratrædelse, og det kan være løn, der ikke matcher den indsats, som medlemmerne egentlig yder på arbejdspladserne. Men det kan også være at hjælpe medlemmerne i arbejdsskadesager, så de kan komme videre med livet. Det er en god følelse, at vi som et team formår at gøre en forskel for vores medlemmer, så vi er deres bedste valg. Men der er rigtig mange gode ting ved jobbet. Jeg er for eksempel også lidt en talnørd og elsker beregninger.

Er der dage, der er knap så gode som formand?
Jeg bliver bare nødt til at sige, at jeg har verdens bedste job. Der er meget få dage, der ikke er gode. Der er selvfølgelig dage, hvor jeg kan gå hjem og gruble, men det er mere sådan noget stort som letbanesagen. For hvad sker der, og hvordan kan det være, man synes, at vi skal have nul kroner i erstatning? Det er så vildt og urimeligt, og det kan jeg godt tage med hjem.

På hvilke områder har du gjort en forskel?
Jeg tror, det er det område, hvor jeg har medlemmer, der af den ene eller den anden årsag er trykket helt ned under gulvtæppet. Her tager jeg mig tid til at være nærværende, lytte og være til stede for dem. Det kan være medlemmer, der er gået ned med stress, som har brug for at komme af med noget og få hjælp gennem systemet.
Et andet eksempel kan være at sidde til en forhandling og have forberedt mig så godt, at mine argumenter bare slår modpartens argumenter. Den følelse af at der bliver lyttet – det føles godt. Og så er det jo desværre sådan i en fagforening, at der ikke er noget tag selv-bord på for eksempel lønområdet. Hvis der var det, skulle vi nok tage en hel del mere til medlemmerne, for det fortjener de og deres faglighed reelt.

Hvad er den vigtigste kamp for dig i rollen som formand?
Jeg synes, det hele er vigtigt. Men en af de vigtigste opgaver med min kasket på må være, at økonomien hænger sammen. At prøve at kapacitetstilpasse i stedet for bare at sætte kontingentet op. Nu er vi en af de afdelinger, der sjældent har sat vores faglige lokale kontingent op – det har vi faktisk ikke gjort i mange år. I stedet har vi prøvet at finde ud af, hvor vi kan gøre noget, så medlemmerne ikke bare hele tiden skal punge ud. Og så synes jeg, det er vigtigt at kunne bakke mine kollegaer op, og det er fuldstændig underordnet, om det er valgte eller ansatte. At have deres ryg og samarbejde om det, så vi alle løfter i flok. Til gavn for medlemmerne – så vi netop er medlemmernes bedste valg. Det er mit fokus, at vi skal være det.

Hvor mange timer arbejder du om ugen?
Det varierer – men jeg arbejder en del. Men det handler også om, hvordan man er som menneske, og jeg er en type, der gerne vil have styr på så meget som muligt. Så skal jeg lige undersøge det lidt mere, eller så skal jeg lige lave nogle noter. Jeg er også typen, der læser mails, selvom jeg har et par feriedage. Det anbefaler man jo ikke nogen at gøre, men det gør mere negativt ved mig at møde ind efter to fridage til rigtig mange mails. Så er jeg ikke nærværende herinde, så jeg vælger altså det andet. Og det er jo ikke, fordi barren skal sættes efter, hvad jeg gør. Jeg tror, man skal lytte til, hvad arbejdsmetodikken gør for en personligt. Og for mig giver det noget positivt.

Du startede som serviceassistent i 1990'erne og sidder nu i FOA Odense som formand på 8. år. Hvilken følelse giver det dig?
Det er med en følelse af stolthed. Jeg tror måske, jeg er lidt kamæleonagtig. Jeg kan godt tilpasse mig. Faktisk elskede jeg også at være serviceassistent, og det var et megaspændende arbejde. Men jeg elsker også dette job. Og hvad jeg har tillært mig som cand.negot., bruger jeg også her. Det er for eksempel at sætte mig ned og være utrolig struktureret og fokuseret på en opgave. Men allermest synes jeg, at jeg også bruger min sunde fornuft. Derudover har jeg været så privilegeret at få en diplomuddannelse i ledelse af forbundet qua det at blive valgt til afdelingsformand – så jeg har også været på skolebænken igen – en lærerig og udviklende proces.

Hvor mange år sidder du på formandsposten endnu, hvis det står til dig?
Det kommer selvfølgelig an på, om medlemmerne vælger mig igen, men hvis jeg er så heldig og privilegeret, at jeg får lov til at blive genvalgt, til jeg skal på pension, så ville det være drømmescenariet for mig og fuldende mit arbejdsliv på den bedste måde.

Blå bog:
Nina Skov-Lauridsen, 59 år
Født og opvokset på Sjælland, flyttede til Fyn som 19-årig
Bor i Odense og har to voksne børn
Uddannet cand.negot., serviceassistent og har en diplomuddannelse i ledelse
Arbejdede som serviceassistent på OUH til 2004
Har været arbejdsmiljøsrepræsentant på OUH
Har været sektorformand for Kost & Service i FOA Odense fra 2004-2008, afdelingsnæstformand fra 2008-2014 og formand siden 2014.