• Læs op
• Udskriv

Hvidovre

Vejledning om møder:
Indkaldelse. Alle møderne indkaldes skriftligt (og ellers bør du bede om det), med varsel og med beskrivelse af indhold/formål for mødet, og gerne med en dagsorden. Årsagen til, at skriftlighed er vigtigt, er at vi ser alt for mange misforståelser omkring, hvad det er for et møde, der er indkaldt til.
Såfremt den syge har problemer med at møde op på institutionen, så kan en omsorgssamtale holdes pr. telefon. Samtalen skal stadigvæk varsles skriftligt m.v. Du har altid ret til en bisidder.

Sygefraværssamtale – Din leder skal afholde sygesamtale med dig senest 4 uger efter din første sygedag. I vil typisk have en politik i institutionen/kommunen der siger, at det skal ske tidligere, f.eks. efter 10-15 sygedage eller fem sygeperioden indenfor 12 måneder.. Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal derfor være en hjælp til dig. Lederen har naturligvis behov for at vide noget om forventet varighed, og vil evt. bede om en varighedserklæring fra lægen. Der må meget gerne laves en handleplan for tilbagevenden/fastholdelsesplan (se længere nede).
Hvis din leder alligevel taler om afsked, skal du afslutte samtalen eller bringe samtalen tilbage til fastholdelse. Du har ret til at tage din tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant, din arbejdsmiljørepræsentant eller en anden person, som du kender, med som bisidder.

Statussamtale, er stadig en omsorgssamtale – ”hvordan går det”-samtale. Vil lige høre om der er nyt i forhold til oplysningerne fra sidste møde. Og hvis der er nyt, kan der selvfølgelig snakkes om det, f.eks. i form af en handleplan for tilbagevenden/fastholdelsesplan (se længere nede). Det handler stadig kun om dig, som er syg.

Opfølgningssamtale – følger op på tidligere samtale, og er derfor stadig en omsorgssamtale. Opfølgningen kan også indeholde, at I udarbejder en handleplan for tilbagevenden/fastholdelsesplan (se længere nede). I den forbindelse vil det ofte være relevant med en mulighedserklæring.

Mulighedserklæring – Hvis du ikke uden videre kan genoptage dit arbejde, kan din leder når som helst bede om en mulighedserklæring. Dine muligheder for at vende tilbage til arbejdet beskrives i mulighedserklæringen, som skal underskrives af dig og din leder. En mulighedserklæring bruges for eksempel, hvis du efter sygdom starter op på nedsat tid, og langsomt trapper op. Så er der brug for at høre din læge, hvornår du kan starte, på hvilket timetal, og hvor hurtigt det er forsvarligt at trappe timetallet op. Mulighedserklæringen kan også bruges til at afklare, hvilke funktioner du ikke kan varetage og eventuelle skånehensyn, der skal iværksættes.
Du bestiller herefter tid hos din læge. Lægen skal vurdere, om det er helbredsmæssigt forsvarligt, at du vender tilbage til arbejdet, i hvilke timetal, og hvor hurtigt du kan trappe op i tid, samt påpege eventuelle skånehensyn, som det vil være vigtigt at respektere.
Herefter afleverer du mulighedserklæringen til din leder, og sammen drøfter I lægens råd og vurdering. En mulighedserklæring er et redskab til fastholdelse.
Hvis din leder vil presse dig til at genoptage arbejdet hurtigere end lægen anbefaler, så er det meget vigtigt, at du kontakter FTR eller fagforeningen, før I laver en evt. aftale. Arbejdsmiljøloven.

Tjenstlig samtale – så er der risiko for, at procedure for opsigelse sættes i gang. Her er det særlig vigtigt at kontakte fagforeningen. Mulighederne for fastholdelse skal være undersøgt, inden der indkaldes til en tjenstlig samtale i forbindelse med sygefravær.

Indkaldelse fra jobcentret. Jobcentrets opgave er at hjælpe sygemeldte tilbage i job, men de skal også orientere om regler og andet. Ved flere måneders sygemelding kan det også handle om mulighederne for forlængelse af sygedagpenge, eller refusion til arbejdspladsen. Her er det særlig vigtigt at kontakte fagforeningen.

Andet vigtigt:

Bisidder, hvem og hvornår. Vi anbefaler normalt TR ved omsorgssamtaler og Fagforeningen ved tjenstlige samtaler. Ved udarbejdelse af handleplan eller fastholdelsesplan, er det også en god ide at kontakte fagforeningen.
Depression, stress og andet psykisk – herunder også mobning. Kontakt straks fagforeningen, da disse sygdomme kræver særlig opfølgning, og vi tager fra fagforeningen med til møder.
Institutionens og kommunens politik eller retningslinjer ved fravær på grund af sygdom. Det er altid en god ide at kende til, hvad der gælder lokalt. Der vil f.eks. stå, hvornår der normalt indkaldes til samtale.
De retningslinjer eller politiker vi (FOA/PMF) har læst, er ganske gode. Men vi støder ind imellem på, at den praksis der udøves, ikke er OK.
Handlingsplan, respekter lægens anbefaling. En handleplan er som udgangspunkt et godt redskab til at sikre, at den syge vender tilbage i et tempo og under vilkår, hvor der tages hensyn. MEN, vi oplever desværre ofte, at den syge presses til at vende hurtigere tilbage end lægen anbefaler. Det må ikke ske ! Det indebærer en stor risiko for tilbagefald, uden at ledelsen vil tage ansvar. Bliver du presset – bed om en pause, og ring til fagforeningen. Det er vigtigt, at Arbejdsmiljøloven respekteres.
Fastholdelsesplan, fastholdelseskonsulent. En fastholdelsesplan laves med inddragelse af jobcentret (fastholdelseskonsulent). Jobcentret har nogle muligheder/redskaber, og det skal afklares med arbejdspladsen, om det kan bidrage til at hjælpe dig hurtigere tilbage på arbejde.
Vi anbefaler at fagforeningen også deltager i dette møde.
Delvis raskmelding. Det kan være på et hvilket som helst timetal. Bruges mest i forbindelse med mulighedserklæring og handleplan, hvor du er sygemeldt over en periode, genoptager arbejdet på et lavere timetal, og måske langsomt går op i tid – men samtidig stadig er sygemeldt. Det er vigtigt at følge lægens råd i forhold til timetal, skånehensyn og tidsforløb.
Friattest – Formålet med en friattest er at få dokumentation for sygdom.
Varighedsattest – Bruges ved forventning om længerevarende sygdom, og formålet er at give en prognose for det fortsatte fravær. Det har lederen brug for i forbindelse med planlægning af vikar.
Attester fra lægen – Det er din leder, der beder om attesten, og det er derfor arbejdsgiveren, der skal betale.

Glostrup

Indkaldelse. Alle møder bør:
- indkaldes skriftligt (og ellers bør du bede om det). Det skal forbygge at der sker misforståelser
- indkaldelsen sker med varsel og med beskrivelse af indhold/formål for mødet, og gerne med en dagsorden. Det giver mulighed for at forberedelse, og for at snakke med  TR eller med fagforeningen inden mødet.
Vi vil anbefale, at du altid vælger at have en bisidder med til samtalen.

Omsorgssamtale – Din leder skal afholde sygesamtale med dig senest 4 uger efter din første sygedag. I vil typisk have en politik i institutionen/kommunen der siger, at det skal ske tidligere, f.eks. efter 2 uger. Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal derfor være en hjælp til dig.
Hvis din leder alligevel taler om afsked, skal du afslutte samtalen eller bringe samtalen tilbage til fastholdelse. Du har ret til at tage din tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant, din arbejdsmiljørepræsentant eller en anden person, som du kender, med som bisidder.

Fraværssamtale – en bredere betegnelse, men det er stadig en omsorgssamtale, og det skal stadig fremgå af indkaldelsen, hvad mødet handler om. Og det handler stadig kun om dig, der er syg. Lederen har naturligvis behov for at vide noget om forventet varighed, og vil evt. bede om en varighedserklæring fra lægen. Der må meget gerne laves en handleplan for tilbagevenden/fastholdelsesplan (se længere nede).

Opfølgningssamtale – følger op på tidligere samtale, og er derfor stadig en omsorgssamtale. Opfølgningen kan også indeholde, at I udarbejder en handleplan for tilbagevenden/fastholdelsesplan (se længere nede). I den forbindelse vil det ofte være relevant med en mulighedserklæring.

Mødepligt. Der er mødepligt til disse møder, også for sygemeldte. Såfremt den syge, på grund af sygdommens karakter, har problemer med at møde op på institutionen, så kan en omsorgssamtale holdes pr. telefon. Samtalen skal stadigvæk varsles skriftligt m.v. Hvis TR er bisidder, kan TR sidde med på lederens kontor, og telefonen sat på medhør.

Mulighedserklæring – Hvis du ikke uden videre kan genoptage dit arbejde, kan din leder når som helst bede om en mulighedserklæring. Dine muligheder for at vende tilbage til arbejdet beskrives i mulighedserklæringen, som skal underskrives af dig og din leder. En mulighedserklæring bruges for eksempel, hvis du efter sygdom starter op på nedsat tid, og langsomt trapper op. Så er der brug for at høre din læge, hvornår du kan starte, på hvilket timetal, og hvor hurtigt det er forsvarligt at trappe timetallet op.
Du bestiller herefter tid hos din læge. Lægen skal vurdere, om det er helbredsmæssigt forsvarligt, at du vender tilbage til arbejdet, i hvilke timetal, og hvor hurtigt du kan trappe op i tid, samt påpege eventuelle skånehensyn, som det vil være vigtigt at respektere.
Herefter afleverer du mulighedserklæringen til din leder, og sammen drøfter I lægens råd og vurdering. En mulighedserklæring er et redskab til fastholdelse.
Hvis du føler, at lederen presse dig til at genoptage arbejdet hurtigere end lægen anbefaler, så bed om en pause til at snakke med/kontakte FTR eller fagforeningen, for at afklare hvad der er godt eller ikke er det.

Tjenstlig samtale – så er der risiko for, at procedure for opsigelse sættes i gang. Her er det særlig vigtigt at kontakte fagforeningen. Mulighederne for fastholdelse skal være undersøgt, inden der indkaldes til en tjenstlig samtale i forbindelse med sygefravær.
Kombinerede samtaler. Vi oplever kombinationer af ”Fraværssamtaler” og ”Tjenstlig samtale”. Hvis samtalen kan udvikle sig til en tjenstlig samtale, så bør den være indkaldt som en sådan. Er den ikke det, bør der efterfølgende holdes en tjenstlig samtale, såfremt der er behov for det.
Et eksempel. Samtalen starter som en fraværssamtale, men det viser sig, at tilbagevenden til arbejdet vil være var længe eller måske endda tvivlsomt. Lederen vil derfor konstatere, at det kan institutionen ikke bære, og vil derfor varsle, at hun vil indstille den sygemeldte til opsigelse.
Hvis samtalen der imod viser, at der kan laves en handleplan for hurtig tilbagevenden til arbejdet, får samtalen aldring karakter af en tjenstlig samtale.

Indkaldelse fra jobcentret. Jobcentrets opgave er at hjælpe sygemeldte tilbage i job, men de skal også orientere om regler og andet. Ved flere måneders sygemelding kan det også handle om mulighederne for forlængelse af sygedagpenge, eller refusion til arbejdspladsen. Her er det særlig vigtigt at kontakte fagforeningen.

Andet vigtigt:

Bisidder, hvem og hvornår. Vi anbefaler normalt TR ved omsorgssamtaler og Fagforeningen ved tjenstlige samtaler. Ved udarbejdelse af handleplan eller fastholdelsesplan, er det også en god ide at kontakte fagforeningen.
Depression, stress og andet psykisk – herunder også mobning. Kontakt straks fagforeningen, da disse sygdomme kræver særlig opfølgning, og vi tager fra fagforeningen med til møder.
Institutionens og kommunens politik eller retningslinjer ved fravær på grund af sygdom. Det er altid en god ide at kende til, hvad der gælder lokalt. Der vil f.eks. stå, hvornår der normalt indkaldes til samtale.
De retningslinjer eller politiker vi (FOA/PMF) har læst, er ganske gode. Men vi støder ind imellem på, at den praksis der udøves, ikke er OK.
Handlingsplan, respekter lægens anbefaling. En handleplan er som udgangspunkt et godt redskab til at sikre, at den syge vender tilbage i et tempo og under vilkår, hvor der tages hensyn. MEN, vi oplever desværre ofte, at den syge presses til at vende hurtigere tilbage end lægen anbefaler. Det må ikke ske ! Det indebærer en stor risiko for tilbagefald, uden at ledelsen vil tage ansvar. Bliver du presset – bed om en pause, og ring til fagforeningen.
Fastholdelsesplan, fastholdelseskonsulent. En fastholdelsesplan laves med inddragelse af jobcentret (fastholdelseskonsulent). Jobcentret har nogle muligheder/redskaber, og det skal afklares med arbejdspladsen, om det kan bidrage til at hjælpe dig hurtigere tilbage på arbejde.
Vi anbefaler at fagforeningen også deltager i dette møde.
Delvis raskmelding. Det kan være på et hvilket som helst timetal. Bruges mest i forbindelse med mulighedserklæring og handleplan, hvor du er sygemeldt over en periode, genoptager arbejdet på et lavere timetal, og måske langsomt går op i tid – men samtidig stadig er sygemeldt. Det er vigtigt at følge lægens råd i forhold til timetal, skånehensyn og tidsforløb.
Friattest – Formålet med en friattest er at få dokumentation for sygdom.
Varighedsattest – Bruges ved forventning om længerevarende sygdom, og formålet er at give en prognose for det fortsatte fravær. Det har lederen brug for i forbindelse med planlægning af vikar.
Attester fra lægen – Det er din leder, der beder om attesten, og det er derfor arbejdsgiveren, der skal betale.