1. maj i Medlemshuset
Mange var mødt op i Medlemshuset for at markere dagen - Traditionen tro i dejligt solskinsvejr.
Der var en rigtig god stemning i den fyldte sal, der blev snakket, diskuteret og hygget selv børnene havde en ”fest” ved tegnebordet.
Der blev holdt taler af Kasper Solberg, FOA Ungdom og Afdelingsformand Inge-Lise Christensen og underholdningen blev leveret af den folkekære musiker Hans Brock, der om nogen kan spille og synge arbejdersange.
En hyggelig formiddag, krydret med rundstykker, kaffe og grillpølser.
Vindertegningerne
Til middag var FOA selvfølgelig med på Rådhustorvet og deltog i demonstrationen til Skovbakken. Vi blev i år ledsaget af politiet, demonstrationen blev i år ikke generet af mange travle bilister, idet der var helligdag.
På Skovbakken var bøgen sprunget ud, talerne var klare i mælet.Da det alle var folketingskandidater, var der også lidt valg propaganda med i talen.
Orkesteret ”Meet my parents” underholdt med klassikere.
Selvom 1. maj arrangementet måtte konkurrere med Bededag og konfirmationer, var det glædeligt at så mange FOA medlemmer havde valgt at bruge dagen på arrangementet og rigtigt dejligt, at se så mange unge familier med børn i Medlemshuset.
Vi ses igen til næste år.