• Læs op
• Udskriv

Hanne var valgt tillidsrepræsentant i FOA/DKA i mere end 35 år, og var i den tid med til at sætte afgørende faglige spor, som ikke kun fik betydning i vores lokale område, men som også fik stor betydning for dagplejere i hele landet.

Hanne startede som kommunal dagplejer i hjemmet på Hjortholmvej. Hun blev derigennem dybt engageret i at ændre vilkårene for dagplejerne, som dengang, efter en arbejdsuge på 60 timer, måtte bruge aftener og weekender på møder og kursusaktiviteter, hvis man ville dygtiggøre sig.

Hanne var ildsjælen, der ville have ordnede forhold, og meget hurtigt blev hun også valgt som den første lønnede formand for dagplejernes brancheklub. Det var et job, som havde mange udfordringer i sig. Når der ikke var penge i kassen til at istandsætte lokaler, ja så gik hun forrest, både med hammer og malerpensel.

Der tales meget om medlemsorganisering i dag, Hanne talte ikke så meget om det, men gjorde det, besøgte de enkelte dagplejere i deres hjem, overtalte dem stille og roligt til at være med i fællesskabet og fik valgt tillidsrepræsentanter i alle kommuner. Der var 14 kommuner i afdelingens geografiske område. For fortsat at kunne være tæt på den enkelte dagplejer, blev der indført en fast tradition med, at mindst 2 gange om året deltog Hanne i møder med dagplejerne i den enkelte kommune, så der kunne bringes nyt fra klubben, men ikke mindst få dialogen om, hvad den enkelte dagplejer havde på hjerte.

Udover dette lå det Hanne meget på sinde at få uddannet tillidsrepræsentanterne, og man skulle ikke bruge medlemmernes kontingentkroner unødigt, så kurserne blev arrangeret i spejderhytter og andre steder, hvor man kunne have soveposen under armen, og i mange år stod man også selv for at få lavet mad.

Samtidig med, at Hanne fik opbygget alt dette, deltog hun aktivt i afdelingens aktiviteter og afdelingsbestyrelsesarbejde. Igennem mange år var hun fast redaktør på afdelingens og klubbens medlemsblad. Det var vigtigt for Hanne, at alle medlemmer blev informeret om, hvad der foregik på de faglige områder.

I mange år var Hanne medlem af den centrale sektorbestyrelse, og tog mange rejser for at være med til at præge arbejdet for at skaffe bedre vilkår for ikke mindst dagplejerne. Store fingeraftryk på overenskomstforbedringer og obligatoriske kurser i arbejdstiden er bare nogle af de ting, vi husker.

Som tidligere nævnt var Hanne en ildsjæl. Det smittede også af på det tværfaglige arbejde i Randers. I mange år var Hanne næstformand i LO Randers. En af de markante ting som vi husker, er arbejdet for at samle fagbevægelsen til fælles 1. maj demonstrationer. Tidligere var der 1. maj både i Vestparken og på Skovbakken, det lykkedes og har holdt ved siden.

Hanne sluttede sit faglige liv med at være formand for Pædagogisk sektor i FOA, som har medlemmer indenfor dagplejepædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, pædagogiske assistenter, omsorgshjælpere og pædagogiske konsulenter.

Hanne har sat mange spor, som fortsat vil have stor betydning. Et synligt spor er, at for Hanne var det en selvfølge, at en forening skal have en fane. Hun sikrede derfor, at dagplejerne fik en fane, og det var med stor sorg og vemod, men alligevel stolthed og glæde, at netop din fane var med til at sige farvel ved den smukke og kærlige bisættelse sammen med din familie og dine venner.

Vore tanker går til din mand Peter og dine børn Irene og Thomas, som i alle årene altid stod bag og sammen med dig. Tak for det du gav os.

Ære være Hannes minde

På afdelingens vegne

Inge-Lise Christensen, afdelingsformand