Tilskud til efteruddannelse
Du kan nu få 10.000 kr. til efteruddannelse om året!
Fagforeningerne (herunder FOA) har i efteråret 2017 været med til at indgå en trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021).
I aftalen indgår bl.a. oprettelse af en omstillingsfond, hvor der årligt afsættes 65 mio. kr. (32,5 mio. kr. i 2018).
Det betyder, at du som ufaglært eller faglært i beskæftigelse, nu har muligheden for at deltage i offentlig godkendte akademi- og diplomuddannelse. Du vælger selv hvilken uddannelse du vil på og kan få dækket op til 10.000 kr. af deltagerbetalingen via fonden.
Tilskuddet fra omstillingsfonden søges samtidig med, at du tilmelder dig på uddannelsesstedet og tildeles efter ”først til mølle” princippet.
Læs mere om mulighederne for støtte her
Du kan selvfølgelig også altid kontakte os, hvis du har spørgsmål omkring dine muligheder for efteruddannelse.