Nyuddannede TR FOA Randers
FOA ønsker de nye TR held og lykke med de mange spændende udfordringer på arbejdspladsen og ser frem til et godt og udviklende samarbejde.
Til kollegerne på arbejdspladsen, tag godt imod og brug jeres TR, kun på den måde bliver man en rigtig god TR til gavn for dig og din arbejdsplads.
Den 13. november 2018 afsluttede vi endnu et forløb af FOA´s grunduddannelse for tillidsrepræsentanter (TR)
Holdet var sammensat af TR fra 3 østjyske afdelinger. FOA Silkeborg/Skanderborg, FOA Horsens, FOA Randers og strakte sig over 17 dage, fordelt i tidsrummet den 13. august – 13. november 2018.
Uddannelsen veksler mellem studiedage i afdelingen og arbejdspladsperioder, hvor hjemmeopgaver i forhold til arbejdspladsen er en væsentlig del af uddannelsen.
De tillidsvalgte har bl.a. arbejdet med følgende:
- TRs platform: TRs rolle og mandat, TR-opgaverne, TR-indflydelsen samt TR og samarbejdspartnere
- TRs arbejdsplads: TR-opgaverne, TR-indflydelsen samt TR og samarbejdspartnerne
- TRs vision: fra drøm og vision til handling, ytringsfrihed, loyalitet og tavshedspligt.
- MED - Indflydelse på arbejdsforhold, formålet med MED-aftalen, MED aftalens bestemmelser og drøftelse
- Overenskomst - Forstå din overenskomst.
Tillidsrepræsentanterne har lige fra den første dag arbejdet hårdt for at opfylde de krav og forventninger, som ligger i FOA´s uddannelse af tillidsvalgte.
Det har været et hold, som har arbejdet målrettet, bidraget med egne erfaringer, haft stor diskussionslyst og været fulde af engagement og gode idéer.
Underviser Dorthe Visbye Andersen