Udtalelse generalforsamling 2018

Netop i år er denne styrke tydeligere end tidligere. OK18 har givet os en smagsprøve på vores styrke.

Vi har opnået et resultat, der er milevidt fra det, regeringen lagde op til.

Vi står i dag med et overenskomstresultat, der i forhold til lønkrav er snublende tæt på vores oprindelige krav og med en klart bedre udmøntning, end den arbejdsgiverne først havde foreslået.

Det stærke faglige sammenhold betød, at arbejdsgiversiden i hvert fald for en tid må opgive kampen for at afskaffe de kollektive aftaler. På statens område fik vi bremset kravet om lokale og individuelle lønforhandlinger og på det regionale og kommunale område måtte arbejdsgiverne opgive et ønske om at udvide ledelsesretten.

Alt sammen emner, der over tid vil undergrave det aftalebaserede arbejdsmarked.

Det er helt sikkert, at vi aldrig havde opnået så meget uden Forhandlingsfællesskabet og musketéreden.

Vi nåede ikke igennem med alle krav, men vi kom rigtig, rigtig langt.

OK18 har også bekræftet sandheden i FOAs påstand om, at ressourcer og opgaver ikke hænger sammen på vores kerneområder.

Arbejdsgiverne udsendte lockoutvarsel på mange af vores arbejdspladser, og særligt i regionen var mange afdelinger på sygehuset omfattet af lockout.

Da der så skulle aftales nødberedskaber på sygehusene, viste det sig, at rigtig mange afdelinger i dag arbejder med en bemanding, der svarer til et nødberedskab. Det vil sige, at den daglige bemanding kun akkurat er nok til at udføre livsnødvendige opgaver.

Det betød, at de regionale arbejdsgivere var tvunget til at anmode om at få mange afdelinger undtaget for lockout. Det bekræfter vores påstand om, at der mangler hænder på vores arbejdspladser og at medlemmernes oplevelse af ikke at have tid nok, ikke at slå til, at svigte det grædende barn eller den svage ældre, ikke bare er fri fantasi, men derimod barsk realitet.

Under overskriften ”Et Danmark uden parallelsamfund” har et flertal i Folketinget vedtaget en storstilet ghettoplan, der skal sikre et: ”sammenhængende Danmark.”

Når regeringen siger, at den vil sætte målrettet ind på at afskaffe samfundsmæssig isolation af en mindre gruppe ikke-vestlige indvandrere, så lyder det vel fair nok. Men hvorfor vedtager man så en plan, der kommer til at påvirke hundredtusindvis af helt almindelige borgere?

Ghettoplanen bruger de kulturelle, sociale og økonomiske problemer, der findes i snævre indvandrermiljøer, som dække for et bredt angreb på blandt andet den almennyttige boligsektor, overførselsindkomstmodtagere og det kommunale selvstyre.

I planen er fire af ud af de fem kriterier, der definerer et ”udsat boligområde” sociale, og langt de fleste ydelsesmodtagere, der bliver omfattet af udspillets lovforslag, vil være helt almindelige borgere.

Planen vil også ramme kommunerne gennem indhug i den kommunale økonomi og en statslig tilsidesættelse af kommunalbestyrelsernes demokratiske beslutninger.

Det er stærkt bekymrende, når man bruger truslen om parallelsamfund – som ingen ønsker sig – til at legitimere et indgreb i almindelige borgeres demokratiske og sociale rettigheder.

I FOA Randers afdelingslove skriver vi, at afdelingens grundlag er et menneskesyn, der bygger på demokrati, nærhed og tryghed, mangfoldighed, solidaritet og respekt. Regeringens ghettoudspil er i strid med alt det, som vi står for som fagforening. Derfor følger vi ghettoudspillet nøje – det er nemlig også vores medlemmer, der kan komme i klemme, hvis regeringen får magt som den har agt.

Det har været 25 omskiftelige år i FOA Randers, men det faglige fællesskab og medlemskabet af en faglig organisation har stået centralt igennem alle årene. OK18 har på ny bevist, at det faglige fællesskab gør os stærke og at vi sammen står langt stærkere end hvis vi kæmper hver for sig.

Vi skal tro på de kollektive løsninger, tillidsrepræsentanterne skal tro på det tværfaglige samarbejde, og fagforeningerne skal tro på, at vi i fællesskab kan sætte samfundets dagsorden.

På generalforsamlingens vegne 

Afdelingsformand Lene Hartmann
Tlf. 2044 4407