Digital postkasse
Det er nu et års tid siden FOA begyndte at sende digital post til dig på Mit FOA.
Vi oplever desværre, at mange medlemmer ikke tjekker deres postkasse og dermed kan gå glip af vigtige breve om lønindplaceringer, afgørelser i deres sager mv.
For at sikre en god og sikker kommunikation mellem dig og FOA og FOAs a-kasse er der oprettet en postkasse på Mit FOA
Postkassen giver mulighed for, at vi kan skrive til dig og du kan svare os sikkert og uden risiko for at dine oplysninger ender i de forkerte hænder.
Flere har spurgt til, hvorfor man ikke bare kan benytte e-boks, og dermed få alting samlet et sted.
Det korte svar er, at vi ved at skabe vores egen løsning dels kan gøre det billigere på sigt, da det er dyrt at købe sig ind i e-boks og dels kan sikre en enkel og direkte kommunikation i mellem dig og din sagsbehandler. Den nye løsning kommer nemlig på sigt til at indeholde en spørgsmål svar funktion, der sikrer at al kommunikation mellem dig og FOA kommer automatisk ind på din sag.
Du kan sætte din digitale post op, så du modtager besked enten på mail eller SMS, når vi har sendt ny post til dig. På den måde misser du ikke vigtige informationer fra FOA.
Du kan læse meget mere om løsningen, hvordan den fungere og hvordan du kommer igang, og også om hvordan du skal gøre, hvis ønsker at blive fritaget for ordningen her