Kongres 2019 - hvad skal FOA arbejde for?
Deltag i FOAs sms-debat og vind kage til din arbejdsplads
Den 9.-11. oktober holder FOA kongres i Odense. Der mødes knap 600 FOA medlemmer for at drøfte, hvad vi skal arbejde med i de næste 3 år.
Hovedbestyrelsen har besluttet 4 overordnede temaer for kongressen - den røde tråd bliver medlemmernes vilkår og faglige muligheder og udfordringer på arbejdspladserne:
Tema 1: Løn, ansættelsesvilkår og aftaler
Tema 2: Arbejdsmiljø og arbejdsglæde
Tema 3: Faglig udvikling og uddannelse
Tema 4: Socialpolitisk ansvar
For at sikre, at kongressen kommer til at arbejde med det, der har allermest betydning for dig og dine kolleger, er det vigtigt, at I giver jeres mening til kende.
I kan starte med at være med i debatten via Forbundet - deltag i debatten og vind kage til din arbejdsplads
Vi følger op lokalt med aktiviteter, der skal sætte fokus på kongressens temaer - du kan læse mere i de kommende nyhedsbreve.
Jeg håber, du har lyst til at deltage i debatten.
Lene Hartmann, afdelingsformand