Debatmøde - Sammen om psykiatrien

Gør vi det godt nok for vore svageste borgere?
FOA Randers vil gerne sætte fokus på psykiatrien ved et debatmøde den 10. april.
I panelet deltager:
Knud Aarup, formand for bedre psykiatri
Torben Hansen, borgmester i Randers
Torben Hollmann, sektorformand i FOA
Kirsten Normann Andersen, medlem af folketinget for SF

I de seneste år har der været stor bevågenhed på det psykiatriske område.

Efter kommunalreformen i 2007 har tendensen været, at kommuner i højere grad ønsker, at deres egne borgere benytter kommunens egne tilbud. Det har medført en afspecialisering af tilbuddene, og en situation hvor mange beboeres behov er vanskeligere at imødekomme.

Spørgsmålet er om vi som samfund gør det godt nok for vore svageste borgere;

  • Får den psykiatriske patient, den behandling, der er behov for?
  • Sikrer vi en tilstrækkelig kapacitet, så behovet for, at borgere uden foranstaltningsdomme fra botilbud, og borgere, der bor selv og evt. modtager ambulant og socialpsykiatrisk behandling, har mulighed for at blive indlagt og være indlagt i tilstrækkelig tid ved akut krise, selvmordstanker, psykose mv.?
  • Hvilken betydning får regeringens sundhedsudspil for hele psykiatri- og handicapområdet
  • Hvordan sikrer vi specialafdelinger i fremtiden?

Dette er nogle af de spørgsmål, FOA Randers gerne vil drøfte med eksperter i en paneldebat samt i dialog med deltagerne.

Panelet
Formand for Bedre psykiatri Knud Aarup
Torben Hansen Borgmester Randers Kommune,
Torben Hollmann, Forbunds sektorformand
Kirsten Normann Andersen SF medlem af folketinget.

Ordstyrer: Jan Helbak