Generalforsamlingen kommer til dig
Du kan nu tilmelde dig afdelingens generalforsamling
FOA Randers' generalforsamling 2020 afholdes i år virtuelt.
Det betyder, at du kan deltage i generalforsamlingen uden at blive udsat for øget smitterisiko
Generalforsamlingen er en fejring af det faglige fællesskab - man mødes med kolleger til faglige drøftelser og socialt samvær.
Sådan kan det bare ikke være i år.
I år har Covid-19 sat en stopper for socialt samvær - men sygdommen og risikoen for sygdom skal ikke sætte en stopper for medlemsdemokratiet og din mulighed for at få indflydelse på afdelingens arbejde.
Derfor har afdelingsbestyrelsen på sit møde den 30. september besluttet, at generalforsamlingen i 2020 skal afholdes online.
Og vi skal nok nå at afholde en god generalforsamling, der giver dig som medlem mulighed for at komme til orde og bruge din indflydelse uden, at du bliver udsat for en øget smitterisiko.
Du kan nu tilmelde dig til generalforsamlingen - sidste frist for tilmelding er den 29. oktober kl. 24.00