Online undervisning for tillidsvalgte
Dine tillidsvalgte bliver uddannet på trods af begrænsning med fysisk fremmøde
I FOA Randers har vi valgt at gå forrest, og udbyder vores uddannelsestilbud til tillidsvalgte som onlinekurser.
Da nedlukningen blev en realitet, tænkte vi: online undervisning er bedre end ingen undervisning!
Nu er der afholdt flere forløb, og det er gået så godt, at vi også fremadrettet kan se, at online undervisning og sparring vil blive et godt supplement til vores ellers traditionelle uddannelsesforløb, hvor det, under normale omstændigheder, er næsten udelukkende med fysisk tilstedeværelse.
De TR og AMR som har deltaget har været super gode og har taget positivt imod undervisning på de nye platforme, der betyder, at de som sidegevinst får nogle ekstra kompetencer og færdigheder i forhold til IT.
Vi er ved at undersøge om der er et læringsbehov hos de tillidsvalgte, der har været valgte i længere tid, og som ikke deltager i onlineuddannelse lige nu, i forhold til at kunne tilgå virtuelle møder på alle de forskellige platforme, de møder (teams, skype for business, zoom)
Samtidig er FOA Randers med i flere udviklingsgrupper for at se på fremtidens kurser.
Kurser, der skal klæde dine tillidsvalgte på til fremtidens behov og problematikker.
Vi ser bl.a. en tendens til, at flere tillidsvalgte ønsker at bliver bedre til påvirkning og argumentation, og dette vil vi som lokalafdeling være med til at udbyde.