Partistøtte Nej Tak

FOA Randers bakker op om FOAs mærkesager og fagpolitiske emner - Vi støtter ikke partipolitik eller politiske lister.

FOA Randers er i den seneste tid blevet kontaktet af medlemmer, der er blevet ringet op med tilbud om billigere medlemskab i en ikke-overenskomstbærende fagforening.

Et af argumenterne for at fravælge FOA skulle være, at vi bruger medlemskroner på at støtte særlige politiske partier – det kan ikke være mere forkert.

Vi arbejder hver dag for at sætte FOAs mærkesager på dagsordenen. Det betyder, at vi skal samarbejde med de mennesker, der bedst kan sikre det - uanset om det er politikere, embedsmænd eller interesseorganisationer.

Partipolitik er en privat sag, og skal ikke blandes sammen med arbejdet med at sikre bedre vilkår for FOAs medlemmer.

Der skal aldrig være tvivl om vores hensigter som FOA afdeling, og derfor vælger vi bevidst ikke at blande partipolitik og fagpolitik sammen.

 

Lene Hartmann, afdelingsformand FOA Randers