Årets tillidsvalgte 2022
Fortjener en af dine tillidsvalgte en hyldest? Er hun den, der skaber tryghed og tillid med et skulderklap? Ham, der skaber ro, når rygterne om fyringer breder sig?
Igen i år hylder A4 Medier de mange dygtige tillidsvalgte. Vi følger op på sidste års store succes, hvor vi så næsten 500 indstillinger alene på tillidsrepræsentanter.
I år udvider vi med flere kategorier og dermed også flere priser. Som noget nyt kan du, udover din tillidsrepræsentant, nu også indstille din arbejdsmiljørepræsentant. Måske kender du Danmarks bedste organiser? Du er ansat i en virksomhed, der fortjener årets samarbejdspris? Eller du kender en super skarp innovator, du ønsker at indstille til årets initiativ. Elever og lærlinge får deres egen pris, hvor kun de kan indstille en person til årets uddannelsesmentor.
Du kan læse mere og indstille din tillidsvalgte her
Sidste frist for indstilling 23. september 2022.
Er I flere på arbejdspladsen, som ønsker at indstille den samme person, opfordrer vi til, at I skriver en fælles indstilling. Hver person kan kun uploades på hjemmesiden én gang. Jo bedre begrundelse, jo større er chancen for at gå videre som nomineret.
Juryen mødes i november måned, hvor de i enighed finder en vinder i hver kategori. Alle vinderne afsløres først til prisfesten.