Landsbyen Møllevang nomineret

Landsorganisationen Danske Seniorer kårer Danmarks bedste plejehjem. Håbet er, de bedste kan inspirere alle landets plejehjem. I år er der fokus på de plejehjem, der bruger musik og sang, og blandt de fem nominerede er Landsbyen Møllevang.

Det er der mange grunde til at sætte fokus på musik i ældreplejen. Én er, at mennesker med demens får det meget bedre, når tingene foregår med sang og musik. Mennesker, som ellers er sygnet hen, kan pludseligt huske lange sangtekster, synge, fløjte, holde rytmen, danse eller spille på et instrument.
Forskning viser, at musik blandt andet kan reducere stress, dæmpe gener ved depression, stress og søvnløshed og medvirke til at opretholde god bevægelse, velbefindende og åndsfriskhed hos ældre.
 

"Vi er nomineret fordi, vi bruger sang til at hjælpe med opgaven," siger TR Kenneth Kaj Friis Rasmussen og fortsætter, "vi bruger det f. eks., når de ældre skal i bad eller hvis det er være svært at komme ind på en person, som er dement, så kan det tit hjælp at synge en sang, som de selv har en tilknytning til."

Der er fælles sang en gang om ugen, hvor en af Møllevangs 2 musikterapeut spiller og synger for, og så er der fælles dans en gang om uge med musik fra "gamle dage".

Vinderen af kåres den 11. november.

Der kan stemmes frem til den 31. oktober

Du kan se de øvrige nominerede og afgive din stemme her