Bevar Store bededag - demonstration

Tag med FOA Randers til demonstration søndag den 5. februar
- tag kollegerne med - det er sidste chance for at råbe politikerne op og få dem til at ændre deres urimelig forslag

Over 400.000 har nu skrevet under på, at Store bededag skal bevares - https://bevarstorebededag.dk/

For at lægge ekstra pres på politikerne indkaldes der nu til fælles FH demonstration søndag den 5. februar kl. 14.00-16.00 på Christiansborgs Slotsplads

Sammen skal vi vise vores utilfredshed med regeringens indgreb i aftalerne på det danske arbejdsmarked.

De forhandlingsberettigede organisationer inviterer til en bred og tværpolitisk demonstration på Christiansborg Slotsplads. Ambitionen er, at initiativet kan samle de mange organisationer og stemmer, som ønsker at bevare store bededag.

 

Praktiske oplysninger:

Kl. 9.00 afgang Brotoften i Randers (ved det gamle Radio ABC)

Kl. 9.15 opsamling ved Ødum (pendlerparkeringen v/E45)

Kl. 14.00 – 16.00 Demonstration Christiansborgs Slotsplads, København

Kl. 17-tiden forventet afgang fra København

Kl. 20.15-tiden forventet ankomst Ødum

Kl. 20.30-tiden forventet ankomst Randers

 

Forplejning:
Der er rundstykker, kaffe, the og vand i bussen om morgenen.
Der er sandwich, vand og øl på hjemturen. Frokosten klarer du selv, og vi opfordrer til at tage en madpakke med.

 

Tilmelding:
Tilmelding skal ske på randers@foa.dk – senest den 2. februar 2023. Husk at anføre om I skal med fra Randers eller fra Ødum.
Hvis du tilmelder flere, skal du oplyse navn og mailadresse på alle tilmeldte af hensyn til mulige ændringer af programmet. 

Vigtigt – der må ikke forekomme arbejdsnedlæggelser i forbindelse med demonstrationen.


 
 

Derfor er det vigtigt, at du og dine kolleger bakker op om demonstrationen:

Angreb på den danske model
En samlet fagbevægelse siger klart fra over for SVM-regeringen, som vil afskaffe store bededag for at skaffe flere penge til forsvaret. Det er et uacceptabelt angreb på den danske model og de aftaler, der er indgået mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

 

Besparelser og færre kolleger på de offentlige områder
Som lovforslaget er udformet, må de offentlige udgifter ikke stige i forbindelse med, at store bededag overgår til at være en normal arbejdsdag, hvor alt således skal holde åbent. Da dette uundgåeligt medfører højere offentlige udgifter, men det offentlige ikke må bruge flere penge, har Beskæftigelsesministeriet regnet sig frem til, at det svarer til en reduktion i antallet af offentligt ansatte svarende til 2.700 fuldtidsstillinger. FOA finder det dybt problematisk, at lovforslaget vil reducere antal offentlige ansatte inden for de velfærdsområder, der desperat oplever problemer med at fastholde og rekruttere medarbejdere.