TR og AMR konference 2023 - Social- og sundhedssektoren

50 tillidsvalgte i Social- og sundhedssektoren arbejdede med kommunikation og spørgeteknik i rollen som bisidder og med styrkelse af den nære relation

Fuglsøcentret lagde rammerne for 50 tillidsvalgte fra Social- og sundhedssektoren, da de afholdt den årlige TR/AMR-konference.

Formålet er at styrke den nære relation mellem alle tillidsvalgte og deres lokale FOA-afdeling, samt styrke de tillidsvalgtes netværk i FOA Randers.

Det har en stor værdi, både for fællesskabet og for den enkle at udveksle erfaringer på tværs af fagområder, og det er ofte meget brugbar viden og let anvendelige at overføre og tage med tilbage til sin egen arbejdsplads.

I år har hovedtemaet været rollen som bisidder, hvor ekstern underviser Hanne Gullestrup med stor ekspertise guidede os igennem flere begreber indenfor kommunikation og retorik, hvilket er essentielt, når vi taler om rollen som bisidder

Hun gav flere forskellige værktøjer omkring grundlæggende kommunikation, spørgeteknikker og hvordan man kan bevare struktur, ro og overblik, hvis og når samtalen bliver svær.

Værdien af at have en kyndig bisidder er enorm for det enkelte medlem, og de tillidsvalgte i FOA Randers er efter konferencen klædt betydeligt bedre på til opgaven med at sikre rettighederne for medlemmerne, når de er indkaldt til omsorg- sygefravær eller tjenestelige samtaler.

Relationsdannelsen er ligeledes en vigtig del af konferencen, det at kunne være sociale, aktive og grine sammen har en stor betydning, og der var både sved på panden og smil på læben under torsdag aftens indslag med 1 times undervisning i Linedance.


Tak til alle deltagere for et par meget interessante og lærerige dage på Djursland.


På vegne af Sektorbestyrelsen i Social og sundhedssektoren

Louise Sylvestersen, Maria Louise Eskerod og Jack Thorøe Nielsen