• Læs op
• Udskriv

Fantastisk dag med røde faner, gode taler - selv solen var med os.

FOA Randers var med tre steder i vores geografi: i Grenaa, Hadsten og Randers.

Det var kun muligt fordi vores medlemmer og ikke mindst tillidsvalgte bidrog til, at vi sammen kunne løfte opgaven med at komme rundt og møde kolleger og medlemmer.

Herfra en stor TAK
Også tak til alle, der mødte op til brunch i Medlemshuset og var med til at sætte den helt rigtige stemning for en dag i fællesskabets tegn.

Afdelingsformand Lene Hartmann talte i Medlemshuset, på Tronholmen i Randers og sluttede dagen af som taler i Museumsgården i Grenå.

Du kan læse Lenes tale her:

1. maj tale 2024 FOA

I dag, på denne 1. maj, står vi samlet for at fejre det faglige fællesskab og fælleskabets styrke.

Dette er ikke blot en tilfældig fejring, men en anerkendelse af det banebrydende arbejde, fagbevægelsen og medlemmerne har udført gennem årene for at sikre retfærdige arbejdsvilkår og ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Det faglige fællesskab spiller en afgørende rolle i vores arbejdsliv. Gennem vores fagforeninger er vi forenet i et stærkt fællesskab, der står sammen om at forsvare vores rettigheder og sikre udvikling og ordentlige arbejdspladser.

Det er gennem vores fælles indsats, vores solidaritet og vores vilje til at stå sammen, at vi opnår styrke og indflydelse.

Senest er det kommet til udtryk i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. OK24 er ikke blot en forhandling mellem arbejdsgivere og fagforeninger, det er et udtryk for vores samlede indsats og vilje til at kæmpe for vores rettigheder og interesser.

Vi står midt i en overenskomsttid. De omskiftlige økonomiske tider betyder, at overenskomsterne kun tegnes for 2 år ad gangen. Hvor der tidligere har været en pause i forhandlingerne, ser vi nu OK23 – OK24 – OK25 og OK26 – privat – offentlig – privat og endeligt offentlige forhandlinger i 2026.

OK24 har givet historisk store lønstigninger til mange fag og uanset om man er enig eller uenig i resultatet, så giver overenskomstforhandlinger og urafstemninger de organiserede lønmodtagere en unik mulighed for at få direkte indflydelse på egne løn- og ansættelsesforhold.

Ofte bliver beslutninger truffet af andre, der er valgt til at repræsentere medlemmer eller borgere, men til urafstemning stemmer alle direkte på resultatet.

Det betyder, at alle stemmeberettigede medlemmer bliver hørt, og at alle stemmer vægter lige højt.

Med vores fælles stemme og engagement kan vi altså opnå resultater, der gavner os alle og sikrer et mere retfærdigt og ligeværdigt arbejdsmarked.

Overenskomstforhandlinger er en af hjørnestenene i vores arbejde. Det er her, vi, i fællesskab, forhandler og fastlægger vilkårene for vores arbejde, herunder løn, arbejdstid og arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Den danske model bygger på dialog og forhandling mellem arbejdsmarkedets parter, og er en unik styrke, der sikrer et stabilt og bæredygtigt arbejdsmarked.

Vi skal stå fast og værne om denne model, som har vist sig at være en succes både nationalt og internationalt. Det er vores ret og pligt som fagforeningsmedlemmer at deltage aktivt i overenskomstforhandlingerne og sikre, at vores interesser og behov bliver hørt og respekteret.

Kun sammen kan vi opretholde og forbedre vores arbejdsvilkår og sikre, at ingen bliver efterladt bagud.

Men uligheden i Danmark vokser – selvom vi stadig ligger i top 10 over de mest lige lande i vesten, så bliver skellet mellem rig og fattig større og større. Det skal stoppes.

Ulighed får samfundet til at falde fra hinanden. Ulighed gør, at vi mister tilliden til hinanden, og det er vores tillid til hinanden, der er fundamentet for vores velfærdssamfund.

Der findes mange beregninger af den voksende ulighed, men det handler om mere end tal. Det handler om, at alt for mange mennesker ikke har nok til at leve et liv, som vi alle finder rimeligt. Bag alle tallene er utallige ulykkelige menneskeskæbner. Vi slås ikke om tal, men for at alle har ret til et værdigt og godt liv.

Et vigtigt våben til at bekæmpe uligheden er et velfungerende velfærdssamfund. Velfærdsstaten er en af de største bedrifter i vores historie, og den er bygget på principperne om solidaritet og fællesskab. Den giver alle adgang til grundlæggende rettigheder såsom sundhedspleje, uddannelse og social sikkerhed.

Men velfærdsstaten er under pres. Nedskæringer og privatisering truer med at underminere dens fundament.

Velfærdsstaten er baseret på en samfundskontrakt, hvor middel og overklassen accepterer et højt skattetryk. Til gengæld leverer det offentlige et tilstrækkeligt godt velfærdstilbud og sikrer lav ulighed og høj social stabilitet.

I dag er virkeligheden en anden: Den offentlige sektors tilbud opleves af mange som utilfredsstillende. Det skyldes ikke, at velfærdsstaten ikke leverer, hvad den plejede. Eller at de offentligt ansatte ikke knokler. I stedet skyldes det, at vi danskere privat er blevet rigere, og derfor er forventningerne til velfærdsstatens tilbud steget. Ventetider i sundhedssektoren, utilfredsstillende normeringer i daginstitutioner og for skrabede ordninger i ældreplejen gør, at de danskere, som kan, reagerer. Flere og flere køber private sundhedsforsikringer, sender børnene i private institutioner og skoler, og betaler selv for en bedre ældrepleje.

Så øges uligheden.

Det er vores ansvar som fagforeninger og som borgere at kæmpe imod denne udvikling og arbejde for at bevare og styrke velfærdsstaten. Vi skal insistere på, at velfærd ikke er en luksus, men en rettighed for alle.

Vi skal investere i vores fælles velfærd og sikre, at alle har adgang til de nødvendige ressourcer for at leve et værdigt liv.

I den forbindelse er det også afgørende at anerkende den gensidige afhængighed og forudsætning, der er imellem den offentlige og private sektor. Mens den private sektor driver økonomisk vækst og innovation, er det den offentlige sektor, der sikrer både de samfundskritiske funktioner, og det finmaskede net, der sikrer de svageste borgere.

Uden den private sektor ville der ikke være ressourcer til at finansiere den offentlige sektor, og uden den offentlige sektor ville der ikke være rammer for en retfærdig og bæredygtig samfundsudvikling.

I vores moderne samfund er der en stadig stigende præstationskultur, der kan føre til stress og udbrændthed på arbejdspladsen. Det er afgørende, at vi genfinder balancen og sikrer, at vores arbejdsliv ikke kun handler om produktivitet, men også om trivsel og meningsfuldhed.

Medindflydelse på de beslutninger, der påvirker vores arbejdsliv, er afgørende for vores trivsel og engagement. Vi skal skabe arbejdspladser, hvor medarbejdernes stemme bliver hørt, og hvor der både er plads til forskellighed og kreativitet og hvor der er balance mellem hensynet til den enkeltes behov og fællesskabets behov.

Vi skal kæmpe for, at vores arbejdsliv er mere end bare et spørgsmål om at nå mål og opfylde krav.

Vi er alle en del af et større fællesskab, og når vi står sammen, er der intet, vi ikke kan opnå.

Lad os bruge denne 1. maj til at genforpligte os til vores fællesskab og til kampen for velfærd for alle. Lad os være solidariske med hinanden og arbejde sammen for at skabe en fremtid, hvor alle kan trives og leve et værdigt liv.

Rigtig god 1. maj