1 år i sektorbestyrelsen
Sektorbestyrelsesmedlem Anita Lindgreen giver et lille indblik i bestyrelsesarbejdet
I Marts sidste år fik jeg muligheden for at blive valgt til sektorbestyrelsesmedlem for Social og sundhedssektoren i FOA Randers.
Det var med ærefrygt og nervøsitet, da jeg skulle være med ved første indkaldte møde "bestyrelseskonference" i Grenaa.
Dagene viste sig at bringe meget latter og seriøsitet på samme gang. Og ja, jeg har ikke set tilbage siden.
Det har været et år med mange informationer, oplevelser og ikke mindst mange forkortelser. Hvem vidste at TV- nyhedsbrev, ikke betyder pressen (fx. tv2 & dr), men tillidsvalgtes nyhedsbrev. At PL betyder politisk ledelse, jo jeg tror jeg er næsten helt med, men det har været læring på højt niveau at blive bestyrelsesmedlem/tillidsvalgt/FOA repræsentant.
Og jeg er blevet klogere (dette er muligt) mange venskaber rigere, og ikke mindst SOSU fagligt stolt og derved også fagforening FOA Randers stolt.
Her er mine højdepunkter som bestyrelsesmedlem i 2016
- bestyrelseskonference - vi danner det nye bestyrelseskoncept som første FOA afdeling i Danmark
- aktionsdag i Odense - første gang jeg deltager, og "skuldre mod skuldre" bliver mit nye mantra
- kongresforberedelse - gennemgang af ABC i fagforeningen FOA. Tørt lyder det måske, men sikke en historie, vi repræsenterer, sikke meget arbejde, der foregår bag logoet FOA
- aktionsuge - min arbejdsplads' grupperum blev klædt i gult og sort
- forberedelse og praktisk arbejde omkring julehygge aftnerne
- bestyrelsesmøderne - super arbejde, informative og ikke mindst super gode bestyrelseskollegaer og FOA ledelse. En sand fornøjelse at deltage i.
Jeg genopstiller og håber meget at blive genvalgt. men samtidig vil jeg også ønske at andre fik samme mulighed for at se arbejdet i FOA Randers, og ikke mindst den store fornøjelse at være en TV repræsentant.
Hilsen Anita