Tilbage på skolebænken

Hvad stiller man op, når man føler, at alle dage på arbejde er ens - hvor den ene dag bare tager den anden med skønne dagplejebørn og forældre - efter at have været dagplejer i Område Grenaa i 12 år?
Man stopper op og overvejer om det er ved at være tid for, at der skal ske noget nyt nemlig en uddannelse til pædagogisk assistent, hvor man bliver udfordret fagligt og personligt.

Efter en god snak med min familie frem og tilbage - bl.a. om økonomi, da der er lønnedgang imens man studerer, når man er dagplejer, vi synes dog det er overkommeligt, når det kun drejer sig om knapt et år - så blev beslutningen truffet, og i dag er jeg i fuld gang på pædagogisk assistent uddannelsen og er færdig til august.

Hvorfor vælge pædagogisk assistent?
Når man starter på uddannelse, kommer der mange tanker og forventninger til en selv. Kan jeg overhovedet finde ud af det? hvad med at komme tilbage på skolebænken efter så mange år? og hvad forventer ens arbejdsgiver af en? og hvad med ens kolleger når man vender tilbage efter endt uddannelse.
Jeg har også mødt flere, der siger til mig hvorfor pædagogisk assistent og ikke pædagog? Hvorfor vælge den nemme løsning? Jeg tror ikke, at folk er klar over hvilke kompetencer en pædagogisk assistent har, og hvem vil ikke gerne have faglært personale? Min holdning er, at uddannelse er vejen frem, da der kommer mere og mere fokus på børn og deres trivsel, at man kan gøre en forskel for børn, så de har muligheden for at udvikle sig og har mod på livets udfordringer.

Øget faglig refleksion
Med uddannelsen til pædagogisk assistent vil jeg gerne kunne koble praktisk erfaring med teorien. Det giver mig øget mulighed for faglig refleksion og til at se på min egen rolle i sammenspil med børnene: hvorfor gør vi, som vi gør og hvad betyder det både for børnene og mig selv som dagplejer. Endeligt kan jeg være med til at højne fagligheden i dagplejen og være klædt fagligt på til de udfordringer man står med som dagplejer.
Men hvad mon ens leder forventer, når man vender tilbage efter endt uddannelse? Her tænker jeg, at det at få en faglig rygrad, så man kan se og reflektere og omsætte den viden, vi får igennem de forskellige teorier og bruge dem i praksis til at turde se ind af hvad der evt. skal laves om på og samtidig også få en mere bred basisviden om børns udvikling for at kunne hjælpe det enkelte barn.

Livet som studerende
At studere til pædagogisk assistent er nok den bedste beslutning, jeg har truffet og det er slet ikke skræmmende at komme tilbage på skolebænken. Tværtimod med de muligheder der er på skolen, og med de fantastiske undervisere, der er tilknyttet vores klasse. Og så er jeg er heldig at gå i en fantastisk klasse, hvor der er plads til os alle, og det er bare et godt fundament for at lære.
Lige nu er vi alle udfordret af at sidde hjemme og have online undervisning. Vi er som alle andre på en ungdomsuddannelse sendt hjem. Der er desværre ikke nogen tidshorisont på, hvornår vi er heldige at komme tilbage på skolen, men vi håber det ikke har så lange udsigter.
Online undervisning kan også noget, men vi mangler det sociale med hinanden, det at kunne snakke om de forskellige opgaver og lære af hinanden og de forskellige praktiser vi hver især kommer fra, og ikke mindst, er det ikke alle fag, der er lige egnet til at have online.

En klar anbefaling
Hvis du selv går med tanken om at læse til pædagogisk assistent og vil spørge mig om det er det, man skal gøre, så er svaret et klart ja herfra! Du vil ikke fortryde det.
Det er så vigtigt, at vi får højnet fagligheden i dagplejen, og hvem vil ikke gerne have et bevis på de kompetencer, man har. Det at være dagplejer sætter store krav til os som faggruppe, og vi kan andet end bare passe børn, vi har også en faglig stolthed.