Næstformand Mariejo Christensen og formand Lene Hartmann
Fra venstre: fagforeningsnæstformand Mariejo Christensen og fagforeningsformand Lene Hartmann

Fagforeningen FOA Randers får nyt formandskab

FOA Randers har netop afholdt generalforsamling og valgt ny næstformand.
Efter 10 måneder som konstitueret er Mariejo Christensen nu valgt fagforeningsnæstformand.

FOA Randers har netop afholdt generalforsamling og valgt ny næstformand.
Efter 10 måneder som konstitueret er Mariejo Christensen nu valgt fagforeningsnæstformand.

”Jeg er klar til at tage fat på opgaverne – nu har jeg haft mulighed for at øve mig og jeg ser frem til samarbejdet med vores formand Lene Hartmann, den politiske ledelse i Medlemshuset, bestyrelserne og ikke mindst alle de tillidsvalgte på arbejdspladserne.”

Mariejo er ikke ny i FOA Randers. Hun kommer fra en valgt post som faglig sekretær og arbejdsmiljøsansvarlig.

”Arbejdsmiljø og samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentanterne ligger mit hjerte meget nært og det kommer jeg fortsat til at have fokus på.”

Sammen med fagforeningsformand Lene Hartmann skal det nye formandskab nu stå i spidsen for et FOA Randers i udvikling.

”Vi er som organisation i færd med at skabe et FOA 2.0. Det er vi af 2 årsager: Fagbevægelsens rolle i det omgivende samfund er under forandring og vi er som organisation nået til punkt, hvor vi er nødt til at se på os selv med nye øjne”, siger Lene Hartmann og fortsætter: ”Det betyder ikke, at vi skal kassere alt det gamle og fornægte det, der er gået forud – tværtimod – vi skal bygge videre på al den læring og erfaring, der er skabt indtil nu - og så målrette ressourcerne endnu mere mod det, der skaber værdi for FOAs medlemmer.”

I den forbindelse har FOA Randers netop besluttet en ny vision for den lokale fagforening.

”Jeg er sikker på, at Mariejo og jeg bliver et stærkt makkerpar, og at vi sammen med de øvrige politisk valgte og bestyrelsen i fagforeningen kan gøre FOA Randers til et fyrtårn for solidaritet, styrke og udvikling. Vores vision er at være en drivkraft for forandring og forbedring, hvor medlemmerne altid oplever, at deres stemme bliver hørt og deres vilkår bliver forbedret,” slutter Lene Hartmann.

 

Læs visionen for FOA Randers her:

https://www.foa.dk/afdelinger/foa-randers/om-afdelingen/falles-vision-foa-randers

 

 

Kontaktinformation 

Fagforeningsformand Lene Hartmann – mobil 2044 4407

Fagforeningsnæstformand Mariejo Christensen – mobil 2044 4403