Kreative medlemmer søges

FOA Sønderborg vil gerne have input fra medlemmerne om, hvilke aktiviteter, vi skal iværksætte.

Afdelingsbestyrelsen har besluttet at bruge de mange penge vi sparer på udsendelsen af medlemsblad, på medlemsaktiviteter i stedet.

Vi mangler input fra Jer medlemmer om, hvilke aktiviteter vi skal iværksætte.

Skal det være foredrag? Udflugter? Undervisning? Studieture? Eller kan I finde på noget helt andet?

For at vi kan få det her til at lykkes, har vi brug for Jeres hjælp.

Vi vil gerne have at vores aktivitetsudvalg – som p.t. kun består af to personer – bliver gevaldigt udvidet.
Den eneste forudsætning som kræves for at være med i udvalget er, at du har lyst til at være med til at finde på nogle gode aktiviteter, at få aktiviteten arrangeret, og at du har lyst til at give en hjælpende hånd med, når aktiviteten skal afholdes.

Vi har et ønske om at udvalget kommer til at bestå af 2 personer fra hver sektor, for at få så meget faglig bredde på som muligt, men ellers er det bare vigtigt for os, at der er 8 interesserede medlemmer som melder sig.

Er I hurtige, kan vi måske allerede i foråret 2011 afholde de første aktiviteter.

Så har du lyst til det, meld dig hurtigst muligt i afdelingen hos:
Susanne Hansen, tlf. 4697 3402, mail: skh020@foa.dk, og oplys dit navn, cpr nr., telefonnummer og mailadresse, så kontakter vi dig hurtigst muligt.