Tid til vi kan gøre det bedste sammen
v/afdelingsformand Morten Nielsen
FOA Storstrøm
Mere lighed mere fællesskab
Kære FOA Faglige medlem
Jeg har sammen med afdelingens øvrige kongresdelegerede deltaget på FOAs kongres i Ålborg her i november 2023.
Det har været nogle gode dage med god debat. På talerstolen var der også kongresdelegerede her fra afdelingen, Heidi Holst Knudsen og Farid Faizi med hver deres budskab. Godt gået.
På Kongressen er vi blevet enige om disse 4 overordnede temaer for den kommende 4 års periode, der udmøntes i konkrete mål, - herunder også lokale:
- Fremtidens Fællesskab,
- Fremtidens Arbejdsliv,
- Fremtidens Faglighed
- Fremtidens Velfærd
Jeg ser, sammen med den øvrige ledelse og afdelingsbestyrelse, frem til, at få udmøntet lokale tiltag her og ikke mindst få fortalt jer; vores faglige medlemmer om de konkrete initiativer.
Mere lighed mere fællesskab
Hvorfor er det vigtigt? Se her vil jeg citere Thomas Enghausen fra FOAs politiske ledelse i hans tale på kongressen:
I FOA skal vi være i gang med at få noget til at ske. Det ligger i ordet fag-bevægelse…
I Medlemmernes fællesskab, skal vi gøre hvad vi kan for at det kommer til at ske:
- Vi skal være i bevægelse; fagbevægelse
- Vi blander os
- Vi kæmper for mere lighed
- Vi skal stå stærkere som fællesskab, da vi lige nu er sårbare, og FOAs medlemmer risikerer at miste indflydelse
Vi skal nytænke hvad vi kan og gøre sammen for de kommende 4 år.
Mod til at formulere nye store drømme for FOAs medlemmer
Sammen kan vi skabe et vendepunkt; Tid til vi kan gøre det bedste sammen
Nu nærmer december sig
Og her er det vigtigt, at der også er tid til at gøre det bedste sammen med familie og bekendte.
Må jeg med disse ord ønske dig og dine en god december, og tid til at gøre det bedste sammen.
Medio december vil vi udsende årets sidste lokale FOA Storstrøms nyhedsbrev i 2023.
Morten Nielsen
afdelingsformand
FOA Storstrøm |
|
|
|