Vi er her for jer
v/Fagforeningsformand Morten Nielsen
FOA Storstrøm
Hvad får jeg som faglig medlem af FOA Storstrøm?
Vi er her for jer
og
Du får fradrag for dit kontingent til fagforening og A-kasse.
Kære faglige medlemmer af FOA Storstrøm, håber I har haft en dejlig sommer.
I min sommerferie har jeg mødt medlemmer og ikke medlemmer, hvor snakken også kom til at dreje sig om fagforening og fagforeningskontingent. Her gav flere udtryk for, at de syntes det er dyrt at være medlem, og ”hvad får jeg for øvrigt ud af at være medlem”?
I FOA Storstrøm har vi igennem mange år, ikke har haft nogen kontingentstigning, selvom alt andet stort set er steget i pris. Derudover er der også en fradragsret på dit kontingent til fagforening og a-kasse.
Fakta fra skats hjemmeside:
• Du får fradrag for dit kontingent til A-kasse og fagforening
• Du kan højest få fradrag for 7.000 kr. om året til fagforening (2024)
• Når du begynder at få dagpenge eller bliver medlem af en A-kasse eller fagforening, skal du ændre din forskudsopgørelse for at få fradraget med det samme. Du får automatisk fradraget på din årsopgørelse
Det betyder helt konkret, har du ændret din forskudsopgørelse så du får fradraget med det samme, betaler du mindre i skat, og dermed får du mere udbetalt hver måned til betaling af dit kontingent.
Noget der overraskede mig, da vi talte om, ”hvad får jeg som medlem af FOA Storstrøm” var, at en del faktisk ikke ved det.
De har meget godt styr på, at der er gode rabatter på indkøb, bankprodukter, forsikringer og forskellige oplevelser.
Men det vi oplever i vores daglige arbejde i FOA Storstrøm er, at mange faktisk ikke ved, at det er muligt at søge råd og vejledning, enten hos sin tillidsrepræsentant eller i FOA Storstrøm.
Heldigvis ved mange, at de rettigheder de har i dag via deres overenskomst, ferie, barsel, 6 ferieuge, seniordage osv. ikke er noget der er kommet af sig selv.
Et telefonopkald eller en skriftlig henvendelse ved tvivl om sine løn og ansættelsesvilkår eller hvis man desværre bliver ramt af sygdom eller kommer til skade, kan faktisk være forskellen på, om FOA Storstrøm rettidigt har mulighed for at bistå jer, eller handle i en konkret sag.
Så dette skal være min opfordring til jer: Vi er her for jer; og det får du som faglig medlem
Morten Nielsen
fagforeningsformand
FOA Storstrøm |
|
|
|