Nyhedsbrev-oktober-A-kassen

Hvis du bliver ledig….

Kontakt os, hvis du er på vej til at blive ledig. Vi kan vejlede dig om jobsøgning, og om, hvordan du i øvrigt skal forholde dig.

Kontakt FOA ved opsigelse

Hvis du bliver opsagt, skal du kontakte FOA, så vi kan vurdere om du har fået korrekt opsigelsesvarsel, evt. om opsigelsen er berettiget.

Hvis du accepterer for kort opsigelsesvarsel, kan det betyde manglende dagpenge i A-kassen.

Hvis du overvejer selv siger op, bør du kontakte FOA for vejledning, inden du gør noget. Kun derved har vi en mulighed for at hjælpe dig, så en evt. karantæne kan undgås.

Tilmelding på Jobnet som ledig på 1. ledige dag

På den 1. hverdag efter dit arbejdsophør skal du melde dig ledig. Det gør du på www.jobnet.dk. Hvis du ikke har internetadgang derhjemme,

kan du tilmelde dig hos os eller på Jobcentret.

Der kan tidligst udbetales dagpenge fra det tidspunkt, hvor du har tilmeldt dig. Ligeledes kan en evt. karantæne først afvikles fra det tidspunkt,

hvor du har tilmeldt dig.

Ledighedspapirer til FOA

Du skal desuden udfylde ledighedspapirer til FOA, for at vi kan beregne dine dagpenge.

www.foa.dk under web-akassen skal du udfylde en ledighedserklæring. Klik her https://www.foa.dk/a-kasse/web-akassen

Du kan få hjælp til udfyldelse af blanketterne ved henvendelse til a-kassen. Husk NemID/MitID.

www.foa.dk/a-kasse kan du finde en trin-for-trin-guide for, hvad du skal gøre, hvis du bliver ledig.

Klik her: https://www.foa.dk/a-kasse/hvis-du-bliver-ledig

Dit CV

Alle ledige skal have et godkendt CV på www.jobnet.dk. Du kan oprette det, når du har meldt dig ledig. Vi skal godkende CV´et,

inden der er gået 2 uger fra din tilmelding. Vi sender dig et brev, hvor vi indkalder dig til en personlig samtale om dit CV.

Sammen med indkaldelsen er der en pjece ”Når du bliver ledig”, som du skal læse. Den indeholder vigtig information om,

hvordan du skal forholde dig som ledig.

 

Samtaler i A-kassen

Næsten alle nyledige skal kun til samtaler i A-kassen i de første 3 mdr. af ledighedsperioden. Du får således ikke kontakt til jobcentret

i den periode. Vi er en del af et forsøg indtil udgangen af 2023, hvor vi overtager det såkaldte kontaktforløb de første

3 mdr. af ledighedsperioden. Forsøget henvender sig til medlemmer, som er indplaceret i dagpengeperioden den 1. januar 2020 eller senere.

Vi fortæller dig mere om deltagelse i forsøget i forbindelse med din ledigmelding. Forsøget bliver permanent fra 1. januar 2024.

Som et led i forsøget vil FOA´s A-kasse styrke samarbejdet med vores lokale FOA afdeling om at skaffe job til ledige.

Vi tilbyder udover vejledning, også temadage, webinarer, podcasts og tilbud om længere jobsøgningsforløb

i samarbejde med AOF under ordningen om Forberedende Voksen Undervisning (FVU).

Man kan ikke deltage i forsøget, hvis man er under 25 år og ikke har en erhvervsmæssig uddannelse og ikke har forsørgerpligt overfor et barn.

Der kan desuden være særlige omstændigheder der gør, at man får sit kontaktforløb på Jobcentret.

 

Supplerende dagpenge

Hvis du arbejder på nedsat tid, kan der være mulighed for supplerende dagpenge. I nogle tilfælde skal der være en frigørelsesattest

fra arbejdsgiveren, før du kan få supplerende dagpenge.  Det gælder, hvis du ex. ansat i en stilling af mere end en måneds varighed

uanset din ansættelsesgrad.

Du kan læse mere om supplerende dagpenge her: https://www.foa.dk/a-kasse/dagpenge-feriedagpenge-dagpengeplus/supplerende-dagpenge

Du kan som udgangspunkt få supplerende dagpenge i 30 uger. Du har derudover mulighed for en løbende forlængelse af

din ret til supplerende dagpenge med op til 12 uger, så du kan få 42 ugers supplerende dagpenge i alt.

Retten til supplerende dagpenge skal ses i sammenhæng med retten til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og modtage dagpenge.

Det er ligeledes 30 uger.

Reglen betyder, at man samlet set kun kan modtage dagpenge i 30 uger, enten mens man har deltidsarbejde,

eller mens man driver selvstændig virksomhed.

 

Joblog – Husk det, hvis du er ledig og vil have dagpenge…

Ledige skal registrere sin jobsøgningsaktivitet i Joblog. Jobloggen indgår i samtalerne i A-kassen og på Jobcentret og i A-kassens rådighedsvurdering.

Derfor er det vigtigt, at du registrerer din jobsøgning hver uge i Jobloggen.

Du skal logge min. 6 job om måneden og vedhæfte min. 1 ansøgning pr. måned.

Udfyld derfor din Joblog senest samtidig med, du udfylder og indsender dit dagpengekort.

Det kan få konsekvenser, hvis du ikke bruger jobloggen, idet vi så skal undersøge, om du er til rådighed for arbejdsmarkedet på baggrund

af en personlig samtale.

Du kan bruge FOA´s Joblog på www.foa.dk/a-kasse/web-akassen/joblog. Du har mulighed for at knytte denne sammen med Jobagenten,

som du kan oprette på FOA-Job. Jobloggen er forbedret på baggrund af input fra vore medlemmer. Du kan finde vejledninger i brugen af jobloggen her: https://www.foa.dk/a-kasse/ledig/raadighed-jobsoegning/joblog/vejledninger-til-jobloggen

 

Du kan også bruge Jobcentrets Joblog på www.jobnet.dk. Oplysningerne bliver udvekslet mellem de 2 Joblogs.

 

Leder du efter nyt job….?

Vi har samlet alle aktuelle ledige job indenfor primært FOA´s faglige områder og hængt dem op på vores opslagstavle i A-kassen.

Du er velkommen til at komme forbi og kigge på dem, måske er der et du finder interessant og vil søge.

 

FOA Jobmatch

Er du på udkig efter et job, der passer til netop dine ønsker, erfaringer og kvalifikationer?

Som medlem af FOAs A-kasse har du chancen for at springe jobkøen over med FOAs jobformidling, FOA JobMatch, der matcher dig med en arbejdsgiver,

der har det job, du søger.

Vi har kontakt til arbejdsgivere inden for FOAs område, som bruger FOA JobMatch, når de er på udkig efter en ny medarbejder. Når du er oprettet i FOA JobMatch,

vil arbejdsgiveren blive præsenteret for dit CV, hvis dine erfaringer og kvalifikationer passer til den medarbejder, de søger.

Du kan benytte FOA Jobmatch

  • Hvis du er arbejdsløs.

  • Hvis du er i arbejde, men kigger efter et nyt job.

  • Hvis du er under uddannelse og begynder at kigge efter dit første job.

Du kan læse mere om FOA Jobmatch og tilmelde dig her https://www.foa.dk/forbund/nyt-job/foajobmatch

 

Efterlønnen kommer ikke af sig selv…

HUSK, at du skal søge om efterløn, når du har besluttet dig for, hvornår du ønsker at gå på efterløn! - OGSÅ selv om du har et efterlønsbevis.

Kontakt os telefonisk, så vi kan vejlede dig om ansøgning mv.

 

 

Efterløn - ½-års erklæringer!

Modtager du efterløn, og arbejder du ikke i efterlønsperioden, har du mulighed for at få din efterløn udbetalt månedsvis via en ½-årserklæring,

så du undgår månedlige efterlønskort.

½-årserklingerne skal udfyldes hvert år omkring 1. maj og 1. november. Sidste frist for udfyldelse er den 14. i måneden, hvis du vil være sikker på

at få din næste efterløn rettidig. Vi minder dig om det, så hold øje med mail eller SMS fra os.

Vær opmærksom på, at du udfylder ½-årserklæringen ”bagud” for det sidste halve år, der er gået.

½-årserklæringen skal udfyldes på www.foa.dk/webakassen. Hvis du har behov for hjælp til udfyldelse, er du velkommen i afdelingen.

HUSK at medbringe NemID/MitID.

 

Billigere kontingent til elever

Hvis du er studerende inden for FOAs faglige område, kan du muligvis få dit kontingent til nedsat pris i A-kassen og fagforeningen.

Du kan blive gratis medlem af FOA´s fagforening, hvis du er i gang med grundforløbet til SOSU- eller PAU-uddannelsen.

Der indgår flere faktorer, som afgør, hvor meget du skal betale i kontingent:

  • Hvilken uddannelse er du i gang med?

  • Hvor meget får du i elevløn?

  • Hvor gammel er du?

  • Betaler du efterlønsbidrag (over 30 årige)?

  • Arbejder du ved siden af din elevuddannelse?

 

Du skal udfylde en ansøgning om at få nedsat kontingent.

Du kan læse mere om det her https://www.foa.dk/forbund/medlemsservice/hvad-koster-det/nedsat-kontingent og du også kan finde ansøgningsblanketten.

 

Arbejder du i din egen eller din ægtefælles selvstændige virksomhed?

Hvis du driver din egen selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse, gælder der særlige regler for ret til dagpenge ved ledighed eller til efterløn,

bla. at virksomheden skal være lukket.

Hvis du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, behøver virksomheden ikke at være ophørt, før du kan få dagpenge.

Du kan modtage dagpenge, samtidig med, at du driver din virksomhed, hvis du opfylder betingelserne for at stå til rådighed.

Du kan dog kun modtage dagpenge i 30 uger, mens du driver selvstændig virksomhed.

Læs mere på https://www.foa.dk/a-kasse/selvstaendig

 

Ring til FOA´s A-kasse Trekanten på tlf. 46 97 29 90

Når du ringer til os, vil du blive betjent af a-kassemedarbejdere fra kontorerne i Kolding eller Vejle.

Du kan altid bede om at komme til at tale med den medarbejder, du plejer at tale med på kontoret.

A-kassen har åben på telefon.:

Mandag

kl. 09.30-15.00

Tirsdag

kl. 09.30-15.00

Onsdag

kl. 09.30-15.00

Torsdag

kl. 13.00-17.00

Fredag

kl. 09.30-12.00

 

FOA Trekanten kan kontaktes på 46 97 36 10. Se venligst åbningstider på hjemmesiden.

 

Betjening på kontorerne i Kolding og Vejle

Du kan få personlig betjening på kontorerne i Kolding og Vejle indenfor ovennævnte tidsrum.

Vil du være sikker på at blive betjent, når du kommer, er det altid en god ide at lave en forudgående aftale.

Kontoret i Lillebælt har kun personlig betjening efter aftale. Kommer du uden en forudgående aftale, er der ingen til at betjene dig,

men du er velkommen til at køre til Kolding eller i Vejle.

 

Tinna Brøchner

A-kasseleder