Social og sundhedsassistenternes faggruppeklub
Social- og sundhedsassistenternes Faggruppeklub er en klub for medlemmer i FOA Vest, der er ansat i Social- og sundhedssektoren - enten på det regionale eller kommunale område.
Bestyrelsen
Formand: Lene Vandborg, tel: 30 17 05 56
Næstformand: Kirsten Pedersen, tel: 20 44 79 41
Kasserer: Jytte Olesen, tel: 26 81 11 42
Bestyrelsesmedlem: Gitte Christiansen, tel: 51 68 40 77
Sekretær: Jesper Birch Myltoft, tel: 24 94 05 93
Der er to suppleanter:
Lissi Hansen, tel: 51 16 64 90
Vakant
Bilagskontrollører : Susanne Nørgaard og Charlotte Østergaard.
Meld dig ind i klubben - Det koster 10 kr. pr. måned som opkræves sammen med FOA kontingentet. Du kan tilmelde dig på e-mail: ssafaggruppeklub@gmail.com
Julefrokost
Sæt X i kalenderen tirsdag 26. november, hvor vi holder årets julefrokost. Tilmelding til ssafaggruppeklub@gmail.com med navn og mobilnummer. Ved udeblivelse opkræves et gebyr på 100 kroner. Vi kan være max. 80 deltagere.
Referat fra ekstraordinær generalforsamling
Formanden byder velkommen til ekstraordinær generalforsamling. (egf)
- Lene Gorzelak er dirigent.
- Egf. er rettidigt varslet.
- Der kan indkaldes til egf. jf. §7.
- Der er indkaldt til egf. grundet drøftelse af §2 vedr. ikke-erhvervsaktives rolle i klubben.
- Punkt 3 og 4 frafaldes.
- Susanne Johannsen er her som FOA formand.
- Klubben er en af de ældste. Med faglighed som formål.
- Susanne fortæller, at hun er ked af den uro, der har været i klubben de seneste to år.
- Det er bestyrelsen, der kan beslutte, hvilke arrangementer der kan holdes, og hvad der serveres hertil.
- Der inviteres til åben dialog om, hvordan klubben skal forme sig fremadrettet heriblandt med henblik på pensionisters rolle i klubben.
- Der gives udtryk for, at pensionisterne er glade for at komme i klubben og, at man ville være kede af, hvis ikke det var sådan i fremtiden.
- Pensionister har været med til at starte klubben op og har meget erfaring at byde ind med.
- Man kan stadigvæk være erhvervsaktiv som pensionist.
- Pensionister har stadigvæk guldkorn og faglighed, de kan bidrage med.
- Det er vigtigt, at man som medlem bidrager positivt og ikke negativt, når man er i en klub. Pensionist eller ej.
- Bestyrelsen vil gerne arbejde hen mod at rette vedtægterne (ændres og præciseres) til næste generalforsamling. Og vil gerne have input til dette.
- Der spørges om man eventuelt kan sætte noget ind i §2. så man ikke er i tvivl om den?
- Der kommer forskellige forslag til præcisering.
- Der er ingen, der taler imod, at pensionister fortsat skal være med i klubben.
- Bestyrelsen udarbejder ændringer i vedtægterne, der præciserer dem.
- Formanden henstiller til at man tilmelder sig via ssafaggruppeklub@gmail.com - Ellers er man ikke tilmeldt.
- Send endelig forslag til næste generalforsamling via mailen.