Tamila mærker krigen på tætteste hold

Der står ødelagte biler. 
Huse er fuldstændigt smadret.
Der ligger tøj.
Der står en sofa herovre, som ligger skudt ud af huset nærmest.
Så er der en bil, der er blevet væltet rundt på hovedet.
Det er virkeligt store ødelæggelser.
Her kan man se, hvor de kommer fra - Der er et kæmpe hul i jorden, hvor et missil har ramt.

Sådan omtrent lyder journalist Michael S Lunds beskrivelse fra byen Zhytomir, der ligger i det krigshærgede Ukraine cirka 140 kilometer vest for hovedstaden Kyiv. Zhytomir er hjemsted for ukrainske styrker, og byen er blevet ramt af missiler, siden Rusland indledte krigen mod Ukraine. Der har været mange civile ofre i byen.

Omtrent 1800 kilometer fra Zhytomir på Helle Plejecenter arbejder Tamila Kuchynska. Hun er ukrainer, men har boet i her i otte år – Hun kom til Danmark i 2013. Hendes mor og far samt bedstemor bor stadigvæk i Zhytomir, og hun har to brødre og niecer i Ukraine. 
- Jeg har stadig kontakt med dem – Der er stadigvæk netforbindelse, men de må ofte søge beskyttelse i kældre eller beskyttelsesrum. Min bedstemor er gammel og sengeliggende. Min far må ikke forlade landet, da alle mænd i alderen 18 – 60 år skal blive i landet og kæmpe. Så de bliver i Zhytomir – Jeg kan ikke hente dem, fortæller en berørt Tamila.

Hvad gavn gør krig?

Siden Rusland invaderede Ukraine har Tamila Kuchynska passet sit arbejde på Helle Plejecenter som social-og sundhedsassistent-elev. 
- På arbejdet kan jeg fokusere på noget andet end krigen – Jeg kan ikke glemme den, men når jeg er her, får jeg det lidt på afstand. Jeg er stresset og sover dårligt. Jeg tjekker min telefon med det samme, jeg vågner, og jeg tjekker den, som det sidste jeg gør, inden jeg falder i søvn – Og jeg har fået lov at have den med mig, når jeg arbejder. Min kolleger støtter mig og forstår min situation, fortæller hun.

Selvom Putin havde sendt soldater til Ukraines grænse, så blev Tamila Kuchynska overrasket, da bomberne faldt – Hun kunne slet ikke forestille sig, at der blev krig. 
- Jeg snakkede med min familie om det, men vi kunne ikke tro det – Hvad gavn gør krig for mennesker, spørger hun. Nu håber hun, at hun får familien at se igen – Især er hun bekymret for børnene i familien. 
- Min 12-årige niece sagde i telefonen, at de var bange for, hvad der ville ske med børnene, men hun er jo selv kun et barn. Det var meget hårdt, siger Tamila.

En smule glæde

Midt i den tragiske situation er der dog også lidt glæde i Tamilas hverdag. Hjælpen til Ukraine fra hele Europa gør hende glad. 
- Ikke sådan ”festglad” men en stille glæde. Hun har også selv været med til at samle ind og været med til at arrangere en demonstration i Esbjerg. 
- Jeg er stolt af at være ukrainer – Vi er et stærkt folk, og vi giver ikke op, understreger Tamila Kachynska