Nu er der milliarder til et ekstra lønløft

Efter vanskelige forhandlinger kommer der et historisk lønløft til den offentlige sektor

Et historisk lønløft på 6,8 milliarder kroner til den offentlige sektor – Det var det, der kom ud af trepartsaftalen mellem regeringen, KL, Danske Regioner, AC og FH. Forbundsformand Mona Striib kalder det et historisk og nødvendigt lønløft.

Det er dog vigtigt at huske, at det ikke er trepartsaftalen i sig selv, der får lønnen til at stige – Lønnen forhandles forsat ved OK24, der går i gang lige efter nytår. En del af pengene skal gå til et grundlønsløft og anciennitetstillæg til social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, der har mindst fire års anciennitet. Derudover er der ekstra penge til at forbedre lønnen for dem, der tager flere vagter. Man kan således ikke konkret sige, hvor meget mere, man får i løn, da det forhandles færdigt parallelt med OK 24. FOA forventer, at det vil svare til gennemsnitligt 1600 kroner om måneden i grundløn, anciennitet og pension – Dertil kommer så et evt. vagttillæg.

Alle faggrupper, der arbejder under døgnarbejdstidsaftalen, er omfattet af et vagttillæg, som også forhandles ved OK 24

På fuld tid?

Der har været meget diskussion om ”fuld tid” og rekruttering i den offentlige debat. Kort sagt kan man sige, at trepartsaftalen ikke tvinger nogen til at gå på fuld tid. Men tanken bag aftalen er klart, at det skal være mere attraktivt at gå på fuld tid, og det bliver det det med lønløftet.

Den samlede ramme på 6,8 milliarder kroner vil være fuld indfaset i 2026.

Læs mere om aftalen - https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2023/12/04/10-hurtige-det-betyder-trepartsaftalen-for-dig