En rød kalender skal også være grøn
Kalenderen for 2024 er kommet - Vær opmærksom på ændringer.
Så kan kalenderne for 2024 bestilles og hentes i Servicehjørnet. Der er en spiralkalender til tillidsrepræsentanterne og en månedskalender til arbejdsmiljørepræsentanter og medlemmer.
Vær opmærksom på, at selvom kalenderen er rød, så bliver den også mere grøn. I skal nemlig gemme plasticomslaget, og så kommer kalenderen for 2025 som et indstik til plasticomslaget.
- Som fagforening er vi også interesseret i at gøre tingene på en grønnere/mere naturvenlig måde, og det er jo klart mere bæredygtigt at gemme plasticomslagene fra år til år. Og vi kommer heller ikke uden om, at vi skal se på vores forbrug de kommende år. På denne måde kan vi slå to fluer med et smæk, siger afdelingsformand Susanne Johannsen.