Regler for arbejde i julen og nytåret 2024 - 2025

Sådan er reglerne for social- og sundhedspersonale, omsorgsmedhjælpere, portører, serviceassistenter og husassistenter samt pædagogisk personale i kommune og regioner.

Arbejde i julen og nytåret 2024/2025

For ansatte efter overenskomst for social– og sundhedspersonale, omsorgsmedhjælpere, portører og husassistenter i kommuner og regioner gælder følgende regler:

Tirsdag 24. december 2024:

Søgnehelligdag fra dagstjenestens begyndelse.

Onsdag 25. december 2024:

Er søgnehelligdag fra klokken 00.00 – til kl. 24.00

torsdag 26. december 2024:

Er søgnehelligdag fra klokken 00.00 – til kl. 24.00

Tirsdag 31. december 2024:

Honoreres som en søndag efter klokken 12.00

Onsdag 1. januar 2025.:

Er søgnehelligdag fra klokken 00.00 – til kl. 24.00

Ved søgnehelligdage nedsættes timetallet i mødeplanen:

For fuldtidsansatte – 7,4 time pr. søgnehelligdag.

For deltidsansatte – forholdsmæssig nedsættelse.

Nedskrivning kan enten ske i den aktuelle mødeplanperiode eller i en senere. Nedskrivning skal dog senest ske tre måneder efter søgnehelligdagen. Resultatet er, at der præsteres færre timer i den 3 måneders periode efter søgnehelligdagen.

Der ydes 50 % af timelønnen for arbejde på søn- og helligdage til afspadsering. Skulle der falde en planlagt fridag på søgnehelligdagen, nedskrives søgnehelligdagen med 7,4 time for fuldtidsansatte og forholdsmæssig nedsættelse for deltidsansatte, og der planlægges med en ny fridag.

Ved sygdom på en FO- dag, ydes der ikke en erstatnings dag. For at få dagene til at gå op, kan der planlægges med en ”FO” dag på en arbejdsfridag, hvis timerne er opbrugt.

Elever

For elever, der undtagelsesvis må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, yders der ikke tillægsbetaling, men frihed i samme omfang som FO-dage.

Pædagogisk Sektor

Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter på daginstitutionsområdet:

Der ydes et tillæg på 64,38 kr. pr. time 24. december og 31. december fra kl. 06.

Pæd. personale ved kommunale døgninstitutioner:

juleaftensdag: Er søgnehelligdag, fra dagvagts begyndelse.

Pæd. personale ved regionale døgninstitutioner:

Juleaftensdag: Er søgnehelligdag fra dagvagts begyndelse.