Todages-AMU-kursus: Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal
Du kan nu som pædagogmedhjælper og som pædagogisk assistent få gratis efteruddannelse i din helt egen fagforening, LFS.
LFS har i samarbejde med SOSU H arrangeret dette to-dages AMU-kursus, hvor du lærer at forebygge barnets/den unges/borgerens stress-belastning og minimere konflikter med afsæt i lavaffektive metoder.
Når du har gennemgået kurset,
- kan du med afsæt i en forståelse for konfliktminimering, ikke-konfrontation og forebyggende indsats med fokus på metoden Low Arousal, skabe afstemte relationer til borgere med kognitive funktionsnedsættelser og problemskabende adfærd, og herigennem skabe en trivselsfremmende indsats, der minimerer problemskabende adfærd og magtanvendelser i det pædagogiske arbejde.
- har du forståelse for de grundlæggende principper i Low Arousal og kan forstå problemskabende adfærd som en mestringsstrategi for borgeren, og tilpasse eventuelle krav i forhold hertil.
- kan du på baggrund af viden om affektregulering og selvkontrol identificere, forebygge og håndtere for høj eller for lav arousal og tilpasse egen adfærd, samt pædagogiske og fysiske rammer til gavn for borgerens trivsel.
- har du viden om stress, og kan på baggrund af iagttagelser udarbejde enkle stress-analyser, samt vurdere borgerens samlede stress-belastning i en given situation, og justere den pædagogiske indsats og forventninger på denne baggrund.
- har du forståelse for eget og kollegers ansvar i konflikter, og kan reflektere over egen og kollegers rolle i borgerens liv.
- kan du på baggrund heraf indgå i faglig sparring med kolleger med sigte på at minimere konflikter.
Målgruppen
Målgruppen er pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og omsorgsmedhjælpere, der arbejder med børn, unge og andre borgere med udviklingsforstyrrelser og/eller problemskabende adfærd.
Kurset er et AMU-kursus og er derfor gratis for faglærte og ufaglærte medarbejdere. Har du en professionsbachelor eller anden videregående uddannelse, kan du søge vejledning i LFS om, hvordan du søger penge i Kompetencefonden til dækning af kursusafgiften.
Tid og sted
Kurset foregår i LFS sal A på Rosenvængets Alle 16, 2100 København Ø.
Datoerne er 26. og 27. februar 2025, og der undervises begge dage fra 8.30 til 16.00.
Spørgsmål rettes til områdeformand Martin K. A. Rasmussen. Mail mkar@foa.dk Telefon 46 97 16 68
Tilmelding
Tilmelding her
Spørgsmål rettes til Martin Kragballe via mkar@foa.dk eller telefon 46 97 16 68