LFS mener, at pensionsudspil er en narresut
Mette Frederiksen har brugt agurketiden til at varsle et mere socialt retfærdigt pensionssystem. Hun vil nemlig sætte en stopper for den automatiske stigning i folkepensionsalderen, som er på vej til at blive Europas højeste tilbagetrækningsalder. Både medier og repræsentanter for fagbevægelsen har ædt historien råt og sagt pænt ja tak. Men det er en narresut og et forsøg på at standse vælgerflugten fra Socialdemokratiet, mener næstformand i LFS, Jan Hoby.
Af: Anna Louise Stevnhøj
Det, som er skrevet med småt i de fleste artikler om emnet, er, at statsministeren samtidig har bekendtgjort, at det altså først bliver efter 2025, at pensionsalderen skal holde op med at stige. For partiet har tænkt sig at stemme for at forhøje pensionsalderen for alle, der er født efter 1. januar 1971, til 70 år.
Og det får Jan Hoby til at kalde udspillet for symbolsk leflen for vælgerne:
"Det betyder, at man fortsat ikke vil forholde sig til det lt om det urealistiske og umenneskelige i at skulle arbejde som vuggestuepædagog, SOSU-assistent eller jord- og betonarbejder som 69-årig. Eller 65-årig, 66-årig, 67-årig eller 68-årig for den sags skyld. For det er faggrupper, der ikke har haft et guldrandet arbejdsliv med mulighed for selv at finansiere en tidligere tilbagetrækning, som tilfældet er for bankdirektøren og tandlægen," siger Jan Hoby.
Han har ikke meget tilovers for Arnepensionen, som netop skulle give de lønmodtagere, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, og som har haft hårdt fysisk arbejde, en værdig mulighed for tilbagetrækning.
"Du skal have været på arbejdsmarkedet i 44 år, før du bliver berettiget til Arnepensionen. Det krav kan de færreste pædagoger leve op til, men det ændrer ikke på, at mange pædagogiske medarbejdere er nedslidte, længe før de fylder 70. Arnepensionen er i øvrigt en fattigdomsydelse, hvor man max kan få 14.500 om måneden, og så modregner de endda ens pensionsordninger," påpeger Jan Hoby.