Det er en berørt Thomas Seider, der beretter om, hvad der skete den søndag aften i juni 2024, hvor han fik besked om, at han kunne forvente at blive kaldt til tjenstlig samtale for upassende opførsel.
”Det var sindssygt ubehageligt, og det kom som en bombe. Jeg har, siden jeg begyndte som pædagog i KKFO’en ved Skolen på Islands Brygge i januar 2023, fået virkelig god respons fra både forældre og kollegaer,” fortæller Thomas Seider.
Thomas Seider interesserer sig for rollespil, og han har gennem årene skabt et koncept for rollespil for børn i KKFO-alderen. Eventyrfortælling er en del af rollespillene, og det er spændende og dramatiske historier.
”Børnene elsker, når det bliver intenst, og nogle af børnene bliver så grebet af spændingen, at de gerne vil sidde på skødet, mens jeg fortæller. Det har jeg aldrig haft noget problem med,” siger den 42-årige pædagog.
Faktisk er det at sidde på skødet, når Thomas Seider fortæller eventyr, blevet noget attraktivt, som børnegruppen konkurrerer om – og som de fortæller om derhjemme. Og det var der, lavinen begyndte at rulle.
Dårlig dømmekraft
”Det skøre i den her sag er, at der ikke er nogen, der har klaget. Et barn har fortalt derhjemme, at der ”var kø” til at få lov til at sidde på skødet hos mig, og at jeg havde sagt noget om, at vi da vist måtte lave en liste. Barnet havde også fortalt, at jeg havde givet et andet barn mit private telefonnummer. Det fik en forælder til at skrive til min leder, at jeg skulle passe på mig selv. Vedkommende var altså ikke utryg ved mig eller utilfreds med mig – men tænkte udelukkende på, om det kunne give mig problemer,” fortæller Thomas Seider.
Det gav da også problemer. For selv om der ikke var udtrykt utryghed fra forældreside, valgte den juridiske afdeling i Københavns Kommune, Koncernservice, at give Thomas Seider en advarsel. Ordlyden var ” (…) du har udvist dårlig dømmekraft i dit pædagogiske arbejde og udvist en uacceptabel adfærd ved at give børnene massage, imens de sad på dit skød. Derudover har du udleveret dit private telefonnummer til et af børnene.”
Børn har brug for omsorg
”Jeg er meget ærgerlig og skuffet over, at jeg ikke blev hørt, før skoleledelsen valgte at inddrage Koncernservice. Hvad angår det med telefonnummeret handlede det om, at barnet gerne ville have, at hans forældre kunne sende mig et foto af hans rollespilskostume. Jeg vidste godt, at barnet ikke selv havde en telefon, og jeg var på venskabelig fod med forældrene. Men det blev så gjort til en del af advarslen,” siger Thomas Seider.
Thomas Seider valgte straks at inddrage LFS, da han fik at vide, at han skulle til tjenstlig samtale, og LFS har forsøgt at få Koncernservice til at trække advarslen tilbage. Men forgæves.
”Juristen fastholdt, at det var upassende at have så store børn på skødet. Og det er jeg så helt uforstående overfor. Vi taler om ni-tiårige børn. Det er i min forståelse små børn, der kan have brug for trøst og omsorg og fysisk kontakt,” siger Thomas Seider, der understreger, at der meget ofte er forældre og bedsteforældre til stede, og at ingen af dem nogensinde har problematiseret hans adfærd.
Ikke alene
Thomas Seider er ikke den eneste. Alene siden sommerferien 2024 er der landet tre sager i LFS, som handler om mandlige medarbejdere og fysisk kontakt med børn.
Fælles for de tre sager er, at der ikke har været klager fra forældre, at der ikke er mistanke om krænkende adfærd – og at medarbejderne ikke har haft en samtale med deres leder om emnet, før der er indkaldt til tjenstlig samtale med skriftlig advarsel til følge.
Og det er her, at Claus Reffstrup, som er medlem af forretningsudvalget i LFS, for alvor bliver bekymret.
”Der har indsneget sig noget, der ligner en retsløshed på det her område. Man er i Københavns Kommune så afsindigt bange for klager af enhver art, at det sætter både pædagogikken og den sunde dømmekraft ud af spil,” siger Claus Reffstrup, som peger på usikkerhed hos en række ledere.
”Den kultur, der siver ned ovenfra i kommunen, gør især de nye ledere usikre og gør dem mere tilbøjelige til at søge rådgivning i Koncern Service, som er den juridiske enhed i kommunen. Og der bygger rådgivningen aldrig på noget pædagogisk. Derfor løber sagerne løbsk,” siger Claus Reffstrup.
Går ud over nye ledere
Annika Vind er formand for ledersektionen på almenområdet, og hun er enig i, at Koncern Service ofte fører en konfrontatorisk linje.
”Der er yderst svingende rådgivning, og jeg hører også om de sager, hvor ledere bliver opfordret til voldsomme reaktioner, som slet ikke burde være første skridt, og hvor der burde have været en proces med stille og rolige samtaler hjemme i institutionen,” siger Annika Vind.
Hun synes, at det er superærgerligt, at især nye ledere, som vil være tilbøjelige til at bede om rådgivning i personalesager, på den måde kan komme ud i konfliktsager, som kunne været landet helt anderledes roligt.
”Det er sager, der er meget ubehagelige for alle parter. Jeg kunne ønske mig en rådgivningsinstans, som i højere grad var med til at pege på konstruktive løsninger i stedet for konfliktoptrapning,” siger Annika Vind.
Det bliver et koldt samfund
Rasmus Kjeldahl er direktør for Børns Vilkår, hvor man dagligt har kontakt med børn, som mangler omsorg og nærhed i hjemmet. Derfor bekymrer det ham, hvis fysisk kontakt mellem pædagogiske medarbejdere og børn bliver gjort til noget suspekt.
”Det er et skråplan. Børn har brug for omsorg og fysisk kontakt, og det gælder især udsatte børn. Det er helt elementært,” siger Rasmus Kjeldahl, der bider mærke i, at de sager, der er rejst af LFS, alle handler om mænd.
”Man får jo den mistanke, at det handler om køn. Og så bliver det rigtigt grimt. For det er både en krænkelse af ligebehandlingsloven, hvis man er overforsigtig i forhold til det ene køn – og så er det et svigt af børnene, hvis de ikke må have mænd tæt på i deres dagtilbudsliv. Man får jaget mandlige pædagoger væk på den måde. Det bliver et meget koldt samfund, hvis vi har institutioner, hvor medarbejderne er bange for fysisk kontakt med børnene,” siger Rasmus Kjeldahl, der understreger, at han ikke har noget problem med, at det enkelte dagtilbud aftaler retningslinjer om fysisk kontakt, som så gælder for begge køn, bare de er pædagogisk begrundet.
”Men der må ikke være tale om hovsa-reaktioner fra jurister. De er jo ikke de rigtige til at vurdere pædagogiske situationer,” siger Rasmus Kjeldahl.
Vi skal til bunds i det her
LFS Nyt har bedt Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager om en kommentar. Han er vendt tilbage med en tilbagemelding om, at han har bedt forvaltningen undersøge, hvorvidt det er en problemstilling, man oplever ude på skoler og institutioner. Børne- og Ungdomsforvaltningen har i samme ombæring oplyst, at man vil kontakte LFS og høre nærmere om problematikken.
Det vil Rasmus Steenberger, som sidder i Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune for SF, følge op på. Han vil også stille sine egne spørgsmål til forvaltningen.
”Jeg synes, det er helt afgørende, at vi kommer ordentligt til bunds i det her. Vi mangler i den grad mandlige pædagoger i København, og det er yderst uheldigt, hvis de rekrutteringsbestræbelser, vi gør, ødelægges,” siger Rasmus Steenberger.
Han bliver bekymret for, om der er opstået en usund sammenblanding mellem angst for forældreklager og skræk for krænkelser, som går ind og påvirker helt almindeligt pædagogisk arbejde.
”Det dur jo slet ikke. Der er brug for mandlige rollemodeller, som gider tumle og slås, ude i institutionerne. Og hvis der opstår tvivl om grænserne ude i den enkelte institution, er det noget, man først og fremmest skal løse ved at tage en pædagogisk drøftelse. Ikke ved at kontakte en juridisk enhed,” siger Rasmus Steenberger.”
Sagen ryger til tops
Sagen er principiel for LFS, som derfor har bedt FOA om at løfte sagen videre. Det betyder, at Thomas Seiders advarsel skal forhandles i Kommunernes Landsforening, KL, hvor jurister fra FOA sidder på den ene side af forhandlingsbordet, mens Københavns Kommunes juridiske afdeling sidder på den anden.
Thomas Enghausen er næstformand i FOA, og han har selv en fortid som pædagog i Københavns Kommune.
Han mener også, at sagen er principiel:
”Der er flere vigtige aspekter i den her sag. Samfundet mangler mænd, der vil arbejde i velfærdsfagene. En sag som denne er en helt sikker måde at skræmme mænd væk fra pædagogfaget. Men det handler også om, hvem der skal bestemme over pædagogikken: Er det pædagoger, eller er det jurister, der skal vurdere børns basale behov for omsorg og nærvær?,” siger Thomas Enghausen.