Gratis AMU-kurser i neuropædagogik og low arousal
Du kan nu som pædagogmedhjælper og som pædagogisk assistent få gratis efteruddannelse i din helt egen fagforening, LFS.
LFS har i samarbejde med SOSU H arrangeret to kurser, som ligger i slutningen af 2024, så du kan nå at aftale tjenestefri med din arbejdsgiver.
Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde
Kurset varer tre dage fra den 11. til den 13. november, og du lærer her at anvende en neuropædagogisk tilgang som et redskab i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.
Læs mere og tilmeld
Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal
Kurset varer to dage fra den 16. til den 17. december og handler om low arousal, hvor du lærer at forebygge barnets/den unges/borgerens stressbelastning og minimere konflikter med afsæt i lavaffektive metoder.
Læs mere og tilmeld
Målgruppen for kurserne er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk arbejde, det vil sige pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere mv.
Begge kurser foregår i LFS sal A på Rosenvængets Alle 16, 2100 København Ø, og der undervises fra 8.30 til 16.00.
Spørgsmål rettes til områdeformand Martin K. A. Rasmussen. Mail mkar@foa.dk Telefon 46 97 16 68